torsdag den 25. august 2011

Blog Award

Sørme om jeg ikke er blevet tildelt en blog-award!
Det er vist sådan en "vandre-award", som tildeles småbloggere med under 100 faste læsere.
Det er Tina med bloggen lysoverlolland, som har videregivet awarden til mig - tak Tina :o)
Jeg synes I skal snuse rundt på Tinas blog - den er ret ny, ligesom min egen.
Tina bor ligesom jeg på Lolland og er vist nok gift med en landmand og så er hun en super aktiv ung mor til 4 dejlige rollinger ;o)



Jeg har ikke slået mine folder så længe i blogland, at jeg har nogen videre holdning eller mening til div. awards. På flere blogs, har jeg set set skilte med "Awardfri Blog". Jeg ved ikke.......hvis nogen vil anerkende min blog, ja så skal de have lov til det - med eller uden awards.
Det er nu også de pæne ord, der fulgte med tildelingen som jeg er gladest for - især fordi jeg kan høre, at Tina har indfanget og forstået  mine værdier og essensen af min søgen i livet. Det er en rar følelse, sådan at nå ud - trænge igennem hos andre.


Nå men nu er tildelingen ikke lutter roser og klapsalver - nææh, der følger skam også lidt arbejde med.
Man skal besvare 5 spørgsmål og videregive awarden til 5 bloggere - så ikke noget med at sole sig alt for længe i awardens skær ;o)


På med arbejdshandskerne, nedenstående er reglerne og arbejdspapiret på awarden, som jeg har kopieret fra Tina.
____________________________________________________________________

Reglerne for awarden er disse: Man skal linke til den blogger, man har fået awarden af. Desuden skal man give awarden videre til 5 bloggere, som har under 100 faste læsere. Og så skal man svare på 5 spørgsmål:


1. spørgsmål. HVORFOR BEGYNDTE DU AT BLOGGE?
Ja, det må I nok spørge om - det var et rent tilfælde. Jeg opdagede på Facebook at min kusine var begyndt at blogge (nu er hun vist stoppet igen, derfor intet link) og så blev jeg inspireret til selv at oprette en blog.
Jeg har nu altid godt kunne lide at skrive. Som helt ung var det digte og små noveller. Har i perioder ført dagbog osv. Jeg har i øvrigt tidligere lavet et indlæg om netop det at blogge, da jeg startede, læs evt. indlægget  "hvorfor Blogge?".


2. spørgsmål. HVILKE BLOGS FØLGER DU?
Tak skæbne - alt for mange, ha ha.
Der er så mange gode blogs, at jeg virkelig har svært ved at begrænse mig, det må jeg indrømme. Men jeg har da indsnævret mit felt til hovedsaglig haveblogs, selvforsyningsblogs og lidt madblogs.

3. spørgsmål. FARVORIT FARVE(R)?
Uh, den bliver vanskelig - for jeg kan stort set lide alle farver - særligt når de indgår i det rette element eller helhed.
Men mit tøj ender altid i de samme farver......jeg sådan en sort, grå, beige og khaki klat i gadebilledet ;o)


4. spørgsmål. FAVORIT FILM? 
Jeg har ingen favorit film - men når jeg skal se film, kan jeg godt lide at se nyere danske eller sådan en god happyfeeling romantisk komedie ell.lign.


5. spørgsmål.  HVILKE LAND(E) DRØMMER DU OM AT BESØGE OG HVORFOR?
Jeg er til den rå natur og ville gerne se/vandre i de norske fjelde, Færøerne, Irland/Skotland og så ville jeg også gerne opleve det stik modsatte, som et tropisk paradis i Thailand ell. lign.


NYE AWARDMODTAGERE:
Det er jo en helt umulig opgave, kun at skulle vælge 5 ud blandt de mange dejlige blogs jeg følger..............
Men når nu reglerne er sådan ja så vil jeg lade awarden gå videre til:


Signe med http://signesvals.blogspot.com/ -  en blog med stemningsfulde billeder og altid en dejlig lille historie tilknyttet.


Eva med http://evigglade.blogspot.com/ - en super flot blog med lækre billeder og gode forslag til oplevelsesture ude i det ganske danske.


Didde (og Jacob) med http://candselv.blogspot.com/ - en inspirende gør det selv og selvforsynings blog.


Birgitte med http://enlandliggersdagbog.blogspot.com/ - en livsglad og naturelskende blog med både pryd- og køkkenhave.


Randi med http://rlauridsen.blogspot.com/ (Grønsagspigen) - en super "fra jord til bord" blog med holdning omkring økologi, dyrevelfærd og madspild mv.
________________________________________________________________

Ja det var de 5 som der var "plads" til - så TILLYKKE og værsgo at kopiere spørgsmålene og gå i krig ;o)


Men der er jo mange mange flere blogs som fortjener anerkendelse - så lad awarden vandre - eller husk bare at efterlade lidt feedback i kommentarfeltet når I møder noget godt derude i blogland ;o) 





søndag den 21. august 2011

Billeder fra en herlig solskinsdag

Den senere tid har der ikke været for mange solskinsdage - men denne søndag har været helt fortryllende og en lise for min sjæl, især set i lyset af alt det regn.

Jeg ikke fået "udrettet" noget i haven, bare tulret rundt og nydt den flere gange og med flere kopper kaffe ;o)

Jeg tog lidt billeder for at forevige den dejlige dag OG dele den med blogland.



Regnvandstønden er fyldt til renden og foreløbig har der ikke været megen behov for at vande i haven.
_____________________________________________________________



De seneste par måneder ikke budt på mange chancer for at nyde skyggen i hængekøjen under æbletræet - men den hænger og venter tålmodigt........måske venter og håber den også på en "indian summer".

________________________________________________________


Sommerfuglebusken blev klippet helt ned i foråret. Den voksede fuldstændig skævt, men var alligevel imponerende 2 meter høj. Jeg var meget spændt (læs nervøs) på om den kunne klare den hårde beskæring. Som man kan se, klarede den strabasserne og blomstrer villigt.

_____________________________________________________________________

Siddepladsen kaldet "Hullet" (pga. hullet i læhegnet ud til markerne mod syd), har fået ny bænk.
Bænken klæder "hullet"....ellers også er det omvendt :o)
__________________________________________________________________


Med kærlig hilsen fra haven og mig for idag - og hvilken dag.........har I andre også nydt vejret?

lørdag den 20. august 2011

Det hvide hegn

Til en hver forhave hører der vel et hvidt stakit......eller hva´?

Jeg vil forsøge at lave en variant over det hvide stakit og lave et levende hvidt hegn, dog med støtte at rio-net.

Indtil videre har jeg sat stolper og rio-net (stolperne er genbrug og stod gemt i laden, da vi overtog - rio-nettet har vi måtte købe bare til det sammen) og 4 stk. hvide bunddækkeroser af sorterne 'White Cover' og 'White Meidiland', afbilledet nedenfor.


Til venstre den fyldte 'White Meidiland' - til højre den vilrose-agtige 'White Cover'.
Begge med mild vildroseduft.
_______________________________________________________________


Det endnu noget nøgne hvide hegn............

  .......men det er jo laaaangt fra nok til at udgøre et fyldigt og frodigt hegn. Der er ialt 5 stolper (som skal males hvide) og 4 fag rio-net.
Jeg forestiller mig, at der skal indkøbes 5 klatre-roser til hver af de 5 stolper.......og herefter er jeg noget i tvivl om hvad jeg mere skal sætte.........latyrus og violfrøstjerne har jeg overvejet - men gode input modtages altid.

Forestiller mig, at der også skal skal lægges løg, så hegnet i foråret er hvidt af tulipaner, narcisser og Alun.




Så kom endelig ud af busken hvis du har idéer til hvid beplantning, som får massere af vest sol og som måske også ville klatre på rio-net.

Friskbagte Græskarkernebrød

Jeg er vild med græskarkerner i både brød og salater........og dog har jeg aldrig selv bagt et græskarkernebrød!?
Det skulle der altså rådes bod på idag, hvor jeg tog en traditionel franskbrødsopskrift og tilførte den græskarkerner.
Det blev det til 2 kæmpestore græskarkernebrød i køkkenet - det ene blev straks nydt lunt af både voksne og børn - det sidste får lov, at blive gemt til aftenskaffen, så vi kan se om det også "holder" i afkølet tilstand.
Opskriften er til 2 STORE brød (se selv nederst i bloggen).
Jeg tror også man kan "konvertere" opskriften til valnøddebrød, hvis man hellere vil have det.......forsøg dig frem :o)

Du skal bruge:
6 dl mælk
80 gr smør
50 g gær
2 tsk salt
2 tsk sukker
1000 gr hvedemel
100 gr hakkede græskarkerner + lidt hele at pynte/drysse med

Du skal gøre:
Opløs gæren i den lunede mælk og smør.
Tilsæt salt, sukker og hakkede græskarkerner.
Tilsæt mel og ælt godt sammen.
Lad dejen hæve 30 min. i skålen (tildækket med klæde et lunt sted).
Del dejen i 2 - ælt og form brødene.
Lad brødene efterhæve 30 min på bageplade (tildækket et lunt sted).
Brødene pensles med æg eller mælk og der drysses med lidt hele græskarkerner.
Bages ved 220 grader i 30-40 min. (jeg har varmluft og bager derfor ved 200 grader bare).

Der var godt nok hævekraft i køkkenet idag - det blev nogle kæmpe brød, efter bare ialt 2x30 min hævning........der kunne nok nemt have været til 3 stk :o)

......................ja, så bager og venter og venter og bager vi bare..........duften breder sig igennem huset og frem fra værelserne kommer nysgerrige næser og spørger: "Hvad bager du, mor?"........."Hvornår er de færdige, mor?"........"hold kæft de er giga, mor!"............"Jeg er sulten, mor!"...........og endelig er der bagt og ventet længe nok :o)

Se lige et par flotte fyre, der kom ud af ovnen efter 35 min. - Bon Appetit :o)

Med ønsket om en rigtig dejlig weekend, hvor vi, i hvert fald her på Lolland, endelig har tørvejr og et glædeligt gensyn med den savnede sommersol :o)

onsdag den 17. august 2011

Dagens små haveglæder

Det er efterhånden et stykke tid siden, at der har været lyd fra Karlelunden - her har været travlt!

Desværre ikke travlt med færdiggørelsen af urtegården, da regnen nærmest har gjort det helt umuligt at arbejde udendørs. Håber at der i weekenden kan forenes både tid og vejr til færdiggørelsen.

Søndag aften var det da helt tosset med regn. Kloakkerne var så tæt på at løbe over inde i huset, som de næsten kunne komme.
Toilettet "bloppede" og vandet steg, der sev vand op af gulvristen i badeværelset og køkkenvasken stod og "spruttede".
Jeg siger Jer, mine nerver var helt ødelagte.......det var en uhyggelig oplevelse og jeg føler virkelig med dem der rent faktisk oplevede at blive oversvømmet enten i regn eller kloakvand - hvad er det der sker med vejret? Er der stadig nogen derude som ikke tror på klimaforandringer?

Endelig er jeg startet på efteruddannelse i mandags, som klinisk vejleder for professionsbachelore - så jeg læser og læser.......det er herligt igen at teoretisere og reflektere over sit arbejde - kan mærke jeg har savnet det.

Det tunge læsestof kræver dog sine pauser og hvad kunne være bedre end en lille tur rundt i haven - derfor disse billeder af dagens små haveglæder.


Sommerfuglene ser også ud til at vide, at dette er en Sommerfuglebusk og sammen nyder vi, at regnen giver os alle et pusterum


Tidligere på året valgte jeg ikke at fjerne alle brombærrankerne i Rhododendronbedet - og nu kan der så småt høstes bær.......og kønt er det egentlig også :o)


Nå, tilbage til læsebunken og en tur på biblioteket - man kan jo slet ikke få nok faglitteratur når først emnet fænger...............ha´ en dejlig onsdag derude :o)


fredag den 12. august 2011

Højbedsproduktion

Det lykkedes for os, at få flækket og stablet de kæmpemæssige bjerge af brænde, som lå lige der hvor vores klosterhave skal etableres - og det lykkedes inden fødselsdagen i lørdags.
Så langt så godt :o)

 
Urtegården er ryddet og vandes så rigeligt fra oven.
(På " jordpletterne" lå høje bjerge af uflækket brænde)
 ___________________________________________________

Jeg har gået og grublet, vendt og drejet og "smagt" på ordet klosterhave.......og er kommet frem til, at det altså er for fint til vores projekt og Karlelunden.
En klosterhave forbinder jeg med sirlige kors-anlagte stier, fine små buksbomhække og......nårh ja, et kloster og det var jo ikke det jeg havde i støbeskeen.
Pludselig kom ordet "Urtegården" til mig........det er da dèt området skal hedde - Urtegården!
Den ligger jo netop i forlængelse af gårdspladsen og skal indeholde urter....og så lyder det dejligt uhøjtideligt, hvilket nok passer bedre til Karlelunden ;o)

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan godt lide, at områderne i haven hedder noget - det gør det bare så meget nemmere, at tale om haven, når man kalder områderne ved navn.
Så området på øst-siden af laden er hermed døbt Urtegården....... og inden længe er det netop hvad man vil kunne finde der.

I de her helt ulidelige regnvejrsdage, er Chris gået igang med at bygge højbedskasser ud af gamle paller, som vi har fået forærende.
Jeg giver dem sort træbeskyttelse, både for beskytte træet naturligvis men også for æstetikken, da plankerne er noget forskellige i farven.
Højbedene skal efterfølgende fores indvendigt med "ukrudtsdug", både for at holde lidt bedre på jordens fugtighed, men også for at forhindre at jord og planter kan trænge ud mellem evt.  sprækker i højbedene.
De bliver mægtig fine og projektet glæder mit lille genbrugshjerte. 


Når regnen bare siler ned, er det rart at have et par byggeprojekter i ærmet, der kan udføres i den tørre lade

_________________________________________________

Vi stillede forsøgsvis de første par højbede op, for lige at se hvordan de kunne stå og hvor meget de egentlig fylder på området.
Et højbed er 122x122x30cm (pallerne bestemte målene og de er egentlige også helt fine). Højbedene kommer til at stå enkeltvise, med ca 70 cm gangsti hele vejen rundt om hver enkelt, så man kan side på hug og nå ind og plukke og luge fra alle sider.
Der bliver plads til ialt 6 stk. (opstillet i 2 rækker af 3 stk.), da de ikke skal stå alt for tæt op ad skoven og man stadig skal kunne køre ned langs laden med bil osv.
Det giver ialt ca. 9 m2 at beplante med urter - super dejligt :o)

Jeg håber vi får alle højbedskasserne færdige til weekenden, så de kan blive stillet op og der kan blive anlangt stier med ærtesten rundt om.
Højbedene bliver fyldt med skøn kompostjord og vores endnu sparsomme udvalg af urter kan endelig "flytte ind"......det bliver så fint.

Tilsidst lige et billede af sommerens nyerhvervelser, en vinrabarber og en jordbærrababer.
De er så nye og unge (plantet i juni/juli), at jeg endnu ikke har kunnet trække af dem og kun kan trække forsigtigt af dem til næste år.....men SÅ skulle de også gerne have etableret sig godt.......lige ved siden af Urtegården ;o)

Nye rabarber i silende regn.....

Håber I holder regnen ud, derude......her har vi fået 40 mm bare idag - det er liiige i overkanten !

søndag den 7. august 2011

Dagen derpå

Igår fik vi indviet vores nye "gildestue", da min mand fyldte 40 år - den fungerede fint.
Der var dækket op til 23 personer, et buffetbord, et stort køleskab og en vitrine i rummet og stadig gulvplads til dans, som ingen dog benyttede sig af......eller det passer nu ikke helt - for lige pludselig dukkede et ældre noget enfoldigt ægtepar op, under navnet Hr. og Fru Fifi Jørgensen og sikke et show de kunne gi´.
De fik ordentlig svinget Chris og jeg på dansegulvet, spillet og synget "Himmelhunden" og lavet gas med gæsterne.
Stor tak til Charlotte og Bettina alias Hr. og Fru Fifi Jørgensen.

Bordene var til dagen, opstillet i en vinkel. Med en anden bordopstiling, f.eks. i 2 rækker, tror jeg gildestuen kan rumme optil 36 personer - men så er der heller ikke plads til dansegulv.

Jeg havde selv lavet al maden op til dagen.
Det var der lidt arbejde i og derfor har der også været lidt stille på bloggen den senste lille uge.

Menuen bestod i en stegebuffet. Her var Herbes de Provence marineret oksemørbrad, rødvinsmarineret kamsteg, klassisk kamsteg og  frikadeller. Hertil klassisk tomatsalat m/ rødløg, feta og frisk basilikum, kartoffelsalat, 2 slags flødekartofler og pastasalat m/ ærter, majs, soltørrede tomater og bacon. Endelig havde jeg bagt pizzasnegle og pølsehorn, mest tænkt som redningsplanke for de 6 børn der var med, det er jo ikke altid de spiser sådan noget "sammenblandet" salathistorie ;o)

Desserten slap jeg nemt omkring.
Her købte jeg mig til nogle islagkager og chokoladevaffelruller :o)
Det er ellers ikke mig og noget jeg normalt ville gøre - men jeg var også startet op på jobbet efter 3 ugers ferie, så der var altså grænser for hvad jeg kunne nå at lave selv, desværre.

Jeg lod grøftekanten bestemmer bordets farver.
Der er en masse gylde skærmblomster (hvad hedder de egentlig?) og orange hybenfrugte i øjeblikket - det skulle da benyttes og farverne blev derfor afstemt i gul og orange.
Her er lige et par billeder fra bordet. Roserne er købt, resten er grøftekantsfund :o)






















På havebordene var vaserne fyldt med lutter grøftekantsfund, bl.a. en vase fuld af smukke gule rølliker og én med store lilla tidsler.....en af gæsterne mente at det "også kunne blive lidt for økologisk" (sagt på en sød måde altså).........tænk det mener jeg ikke!
Jeg synes de var smukke, både i grøftekanten og fremhævet i en kæmpevase på havebordet.

Vi var heldige med vejret......det var en mild og ikke for varm sommerdag og det holdt tørt under næsten hele festen, så det var nærmest kun under spisningen, at folk opholdte sig i gildestue - ellers var det ude i gårdspladsen ved havebordene og nyde en stille, lun og smuk sommeraften.
Kun ved midnat kom lidt byger, så da trak de der var tilbage, ind i gildestuen igen.

Desuden fik vi kun besøg af en enkelt hveps ved bufféten - det undrede mig meget, for sidste weekenden var vi til en vens havefest, som også fyldte 40 og her vrimlede det med hvepse i haveteltet.
Men vi havde tændt et bål i gårdspladsen.......tænker det måske var det som holdt hvepsene på afstand (er der ikke noget med røg og hvepse/bier?)

Ha´en dejlig søndag - her holder vi "dagen derpå" i nattøj og med buffetrester :o)

tirsdag den 2. august 2011

Vemodig afsked i tusmørket

Ved 22-tiden, kunne jeg høre mejetærskerne komme tættere på Karlelunden.........bønderne mejer i døgndrift, for at høste kornet, så tørt som muligt.

Tanken fór i mig, som et stik af smerte............måske er markerne væk, når du vågner imorgen!
Tanken er vemodig - jeg elsker de gule kornmarker, som omgiver os mod både vest og syd.
Jeg har simple siddebænke på begge strækninger og sidder her ofte og lader tankerne flyve, mens øjnene glider formålløst rundt over landskabet og sindet finder ro i kornets duvende bevægelse.
Jeg kommer til at savne kornet, når der inden længe kun står stumpe tilbage.

Jeg begav mig målbevidst afsted i det dugvåde græs, ned gennem haven, for at nyde markerne endnu engang - måske for sidste gang i år.

En smuk solnedgang gik mig i møde og malede en kulisse, for min vemodige afsked med markerne - på gensyn, vi ses til næste år.


En lille tusmørkeserie af markerne mod vest.........


En af siddepladserne ud mod markerne kalder vi "Hullet".......ikke specielt romatisk eller idyllisk navn -  men meget betegnende, da her netop er et hul i læhegnet mod syd.


En rørstrømsk hilsen fra Karlelunden .........godnat allesammen.