onsdag den 27. februar 2013

Gæk Gæk

Vintergækkerne skyder op alle vegne - det er en fryd og for hvert år bliver her flere og flere.
Her i Karlelunden, er det dog endnu kun dem, der kommet ind i stuens varme, som har åbnet deres kønne små ansigter.


Vintergækkens søde ansigt ses bedst fra neden og det kan jo, selv sagt, være lidt vanskeligt, når nu blomsterstilken ikke er så lang.
Jeg vælger derfor, at sætte et lille spejl under de små glas med gækker.



Der nu kun en måned til påsken, så inden længe må det være tid til at sende gækkebreve, i hvert fald for børn, barnlige sjæle eller slet ret chokolademunde.
Hvis lyst og tid kan forenes, synes jeg at det er en dejlig tradition, mens vi venter på foråret.

Et papirsklip, af det bedste og mest sirlige man formår, med et lille håndskrevent vers og en tilhørende vintergæk fra haven, er en sjov lille forårshilsen til dem man har kær.
Her er et forslag til et lille vers:



I sne og frost du fik din dåb
du lille vintergæk.
Du var fyldt med solskinshåb 
og smilte nok så kæk

Og solen var dig venligt stemt
den hjalp dig godt på gled. 
Skinnede ned, hvor du stod gemt
i havens blomsterbed.

Og nu du står i fulde skrud
så hvid og fint klædt på.
Jeg bruger dig som sendebud
og navnet gættes må.





Sender og/eller modtager I gækkebreve?

____________________________________________________________



tirsdag den 19. februar 2013

Hvad sneen gemte på


Det har regnet en del i løbet af natten og til morgen var stort set al sne væk.

Jeg så mit snit til at inspicere haven og gå på udkig efter de første spæde forårstegn - inden ny sne, måske atter ligger dyne på haven og gemmer alle forårstegn væk.

. . . . . . . . og jeg blev ikke skuffet, som ventet er haven allerede i fuld gang med forberede foråret.
Det pibler op alle steder og længslen efter forår vil nu slet ingen ende tage.

Vintergækker (der snart kunne tåle at blive delt) er en sikker vinder.

Mine højtskattede Dorthealiljer er stærkt på vej

..........også i græsset trives de.

Påskeklokkerne vågner.....

........og strækker sig

Måske denne vinterdvale slumrende blog også kan vågne ved udsigten til forår - det håber jeg, det er jo efterhånden længe siden, der har været liv siden.