tirsdag den 15. november 2011

Magnolia eksperiment

I et tidliger indlæg Efterår i Karlelunden, viste jeg bl.a. de her underlige, men meget dekorative gevækster Magnoliaen havde fået.


Dorthe med bloggen Frøkensolhat, var kvik og gjorde mig opmærksom på, at det var frøstande.

Idag har jeg været ude og høste frøene og vil forsøge at så dem i potter.
Jeg har læst mig frem til, at det er sjældent at Magnoliaen sætter frøstande her i Danmark, da vi ligger lige nordligt/koldt nok. Det er også første gang jeg har set det og jeg er meget taknemmelig.
Ofte vil frøstandene i Danmark være deforme og frøene ikke frugtbare. Et godt Magnolie frø skulle efter sigende, være rødt, spændstigt og på størrelse med en ært........det er mine, så der er stadig et lille håb.

De små planter skal stå frostfrit.......hmmm. mangler altså det væksthus gevaldigt.
Tænker at jeg tager dem ind i vindueskarmen i soveværelset ?



På frøstandsbillederne, kan jeg se mindst 8-9 frø - men der var kun 6 stk at høste idag. Nogle af dem må have sluppet taget og være fladet ned i græsset mellem bladene. Jeg ledte ellers flittigt i det våde græs - men væk var de.

Jeg lover at melde tilbage hvis projektet bærer frugt :o)

12 kommentarer:

  1. Super flotte frøstande og spændende at se om projektet lykkedes :o)

    SvarSlet
  2. Fine frøstande. Jeg håber du har heldet med dig.
    Glæder mig til at se om det lykkes for dig.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  3. Det er altid sjovt når man får frø af de lidt specielle planter... Held og lykke med såningen:) Anne Gine

    SvarSlet
  4. Super spændende frøstande. Glæder mig til at høre om projektet lykkes ;-)

    SvarSlet
  5. Hvor skønt - tænk hvis du får din helt egen magnolia lund (jo jo, med lidt god vilje). DET gad jeg godt.....

    kh Anne Mette

    SvarSlet
  6. Jeg havde også frø på min Magnolia Sieboldii, dem har jeg sået, men jeg har ikke tænkt på, at de skal stå frostfrit. Et eller andet sted fandt jeg noget om, at den yderste (røde) hinde skal af først, jeg prøvede at tage det af og såede nogen både med skal og uden skal, så må vi se om du og jeg får magnolia lunde :-)

    SvarSlet
  7. Jo tak alle sammen, det er lidt spændende - regner nu ikke med nogen lund, Anne Mette.
    Med lidt held bliver der måske et par stykker og kender jeg min mor og søster ret, aftager de gerne. Skulle der komme flere kan jeg jo altid begaver nogle af Jer dejlige bloggere :o)
    Jeg har ikke fjernet nogen hinde, Lisbeth - det har jeg ikke læst nogen steder.....nå, nu må vi se.....vente - vente - vente - vente - vente :o)

    SvarSlet
  8. Nej, hvor spændende. Jeg håber virkelig du får succes med frøene. Jeg vil spændt følge med. Jeg vidste heller ikke, at de satte frø. Jeg har ikke et magnoliatræ, men jeg synes, de er så flotte!

    SvarSlet
  9. Det lyder meget spændende. Jeg glæder mig til at høre mere. Jeg har fundet nogle frøstande på Gisselfeld, og de er meget dekorative.

    SvarSlet
  10. Hvor spændende med egne magnolia frø :-) Jeg har en magnolia 'Susan' som er virkelig smuk. Men jeg har aldrig haft frø på den.
    Jeg håber for dig at det lykkes, og glæder mig til at se billeder af babyerne :-)

    SvarSlet
  11. Hej Birgitte, Lene og Hanne
    Jaaah... det er altså meget spændende - jeg aner ikke hvor længe de er om at spire, men jeg har besluttet at være meget tålmodig.
    I kan tror der nok skal blive taget billeder når og hvis babyerne stikker hovedet op af jorden :o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  12. Det lyder meget spændende, jeg har for anden gang fået frøstande på min magnolia. Sidste gang var for 4-5 år siden. Da fik jeg dem ikke til at spire, men det var måske min tålmodighed der manglede. Jeg kan ikke finde bilder af Helle`s planter:((

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at efterlade en kommmentar - det er også helt fint bare at kigge med :o)