Imorges kørte jeg galt i min bil........
Det fik mig til at skrive dette lille stykke "få det ud af hovedet prosa"
Et øjeblik
Mere skal der ikke til
det tager kun et øjeblik
et øjeblik hvor jeg ikke er koncentreret om vejen
men distraheret af en edderkop
en edderkop der er for tæt på mit ansigt
Vejen svinger
det ved jeg godt
jeg kører her hverdag
men idag ser jeg det ikke
istedet forsætter bilen og jeg ind i de rød- og hvidstribede vejskilte
Et højt brag lyder i hele bilen ved første påkørsel
Jeg holder krampagtigt fast i ratten
bilen ryster og bumler igennem et par skilte
de kommer så hurtigt efter hinanden
rabatten er ujævn
baghaven af et hus med hæk og brændeskur
kommer hastigt mod mig
når at tænke, at der vil jeg ikke ind
det kommer jeg heller ikke
jeg får standset bilen
endelig stopper den
endelig
Holder i rabatten på en trafikeret hovedvej
ingen standser og spørger om jeg er ok
....det er jeg ikke
ved de ikke at jeg ikke er ok
Jeg har ingen smerter
er jeg uskadt?
ja det tror jeg
bryder sammen i gråd
Det skete bare ikke det her
det skete bare ikke
sig det ikke skete
Ringer til min mand
telefonsvaren svarer
lægger grådkvalt en besked
en besked om at jeg er ok men kørt galt - vil han ringe til mig
Kommer i tanke om jobbet jeg var på vej til
Bilen går i tomgang
hvornår har jeg sat bilen i frigear
slukker bilen og ringer til mit arbejde
får hiksende forklaret at jeg ikke kommer på job idag
min søde kollega spørger hvor jeg er
hun vil komme ud til mig
det føles rart
jeg vil ikke være alene
jeg kan ikke tænke
ved ikke længere hvad jeg skal gøre
Min mand ringer
er jeg ok?
svarer ja
det eneste der ikke er ok er min forstand
jeg kan stadig ikke tænke og samle mig
min mand vil også komme
skal bare udholde ventetiden lidt endnu
ventetiden med tanker der ikke kan tænke
Bliver siddende i bilen
tør ikke se bilen
bliver bare siddende, græder og venter
i ventetiden kommer tankerne lidt igang
åh gud, hvad kunne der ikke være sket
åh gud, hvor var det heldigt at jeg lige netop idag ikke havde børnene med
åh gud åh gud åh gud
En lille rød bil blinker ind til siden
det er min kollega
jeg får et knus
det gør godt
jeg er ikke længere alene
nu er her en der kan tænke
jeg ved ikke hvad det er der skal tænkes
det er bare ikke rart, ikke selv at kunne
Jeg kommer ud af bilen
jeg forklarer hvad som er hændt
kan dårligt begribe det
vi ser på bilen
hjulene er skubbet bagud og den er ødelagt foran og bagpå
den kan ikke køre derfra
vi finder den afrevne nummerplade
vi gør noget!
Min mand kommer
jeg får et længere knus
græder lidt mere
bliver kørt hjem
hjemme er godt
Helle, kære Helle - jeg sender dig et kæmpe kram...Og du er mere end velkommen til at maile, står på min side, til mig, hvis du har brug for en at tale med/maile med/fortælle det hele - igen og igen. Det hjalp mig dengang det var mig, der sad i bilen, der blev revet over på tværs. Ikke sikkert det er rigtigt for dig, mærk efter, lov det.
SvarSletMen vi overlevede, Helle!
kh Anne Mette
Kære Helle,
SvarSletHvor er det dog et forfærdeligt chok for dig, men godt at du kan få det ud på "papiret". Og som du skriver er det heldigt at du ikke havde børnene med. Som voksen ved man hvordan man skal bearbejde sådan nogle grimme oplevelser, mens børn kan have mareridt i lang tid.
Jeg håber du snart kommer ovenpå igen.
Jeg tænker på dig.
Knus
Lene
Hej Helle
SvarSletDet var dog en grim oplevelse, håber du kommer over den uden mén. Og godt du skriver det ned, det kan altid hjælpe lidt.
Heldigvis havde du din skytsengel med dig, så der ikke skete andet end skade på bilen og heldigvis havde du ikke børnene med.
Hvor er der trods alt sket meget godt i dag, selvom det var en grim oplevelse. Man bliver så bange, når sådan noget sker.
Knus
Lisbeth
Godt det kun var bilen der fik fysiske skrammer, men alligevel en ubehagelig oplevelse. Kan godt forstå du er noget rystet!!
SvarSletHåber du har det bedre i morgen efter en forhåbentlig god nats søvn :-)
Knus
Kære Helle, sikke et chok for dig, det var en helt igennem ubehagelig oplevelse. Heldigt at der ikke skete dig eller medtrafikanterne noget. Hvor er det sejt af dig at lægge alle dine tanker ud på bloggen, men jeg forstår dig og føler med dig - det er rart at dele med andre.
SvarSletHvor var det fint af din kollega at dukke op og støtte dig :) Håber du får det lidt på afstand i morgen.
Kh Ulla
Også et stor kram her fra.
SvarSletGodt du slap fra ulykken kun med chock, men det tager tid at overvinde den.
Jeg fatter ikke at du kan samle dig om at skrive om Et øjeblik. Det er så smukt skrevet.
De materielle skader KAN man da leve med.
Vi har selv prøvet at køre galt. Vi havde vores datter på 2 år med i bilen. Ingen af os kom heller ikke noget til En bagfra kommende bil kørte ind i os, da vi var ved at lave et venstre sving. Også heldigvis kun materielskade.
Sødeste Helle. Sikke en grim oplevelse. Godt, det ikke gik værre, men sådan nogle forskrækkelser kan nu godt sidde i kroppen længge efter. Det er stærke sager, når man pludselig mister kontrollen og bliver konfronteret så voldsomt med livets skrøbelighed. Pas nu godt på dig selv - og sørg for at give plads til de reaktioner, der helt sikkert kommer.
SvarSletSøde tanker og varme knus fra Signe
Kære Helle,
SvarSletdet var da en forfærdelig oplevelse og lige netop det, jeg selv er så bange for (og måske lidt for ofte tænker på kunne ske - 7-9-13!).
Jeg kan nærmest følge dine tanker 100%, som du beskriver dem - altså mens ulykken skete. Og har man ikke helt forstand på biler (!), tænker man måske også et splitsekund, om bilen kan eksplodere, hvis man kører ind i mere osv.
Jeg føler virkelig med dig - håber, du får god støtte de næste mange dage.
Kh. Marlene
Puh, hvor væmmeligt.
SvarSletDet oplevede jeg også for mange år siden, hvor en dame kørte op i mig, da jeg var ved at dreje. Bilen snurrede rundt og havnede i grøften. Bilen var kaput, jeg var hel, men chokket gjorde, at både jeg og damen stod og stortudede på vejen lige indtil politi og ambulance ankom.
Det sidder i kroppen i lang tid bagefter - måske forsvinder det aldrig helt. Men få tjekket op på nakken, så du har det hele kontrolleret, hvis der skulle komme noget senere.
Knus og de bedste tanker.
Stakkels dig, det lyder grimt... håber du er oven på igen:) Anne Gine
SvarSletDet var en grim oplevelse. Det er utroligt at folk bare kan køre forbi, og ikke lige stoppe og se om man kan hjælpe. Håber du får bearbejdet oplevelsen og ja, godt du ikke havde dine børn med. Det er jo en oplevelse som jeg håber jeg aldrig kommer ud for. Føler med dig..
SvarSletÅh, din stakkel. Sikke dog en grim oplevelse. Hvor er du altså sej, at få det skrevet ned på den måde så hurtigt. Det tror jeg er et godt tegn :-)
SvarSletDejlig kollega som kom med det samme, hun er værd at samle på. Det er alle de som ikke stoppede, til gengæld ikke.
Jeg håber alt det bedste for dig, og bare brug bloggen alt det du har behov for, vi læser med, så du kan få det ud.
Knus, Hanne
Det var da en forfærdelig oplevelse. Hvor er det godt, at du er uskadt. Utrolig flot at du kan få det ud ved at skrive på den måde. Det var meget gribende at læse. Jeg forstår ikke, at folk bare kan køre forbi, det er da det dårligste, jeg har hørt! Tænk hvis du ikke havde din telefon, så skulle du måske gå langt for at finde én. Det var vel nok godt, at du kunne ringe og få hjælp. Jeg håber, du får en stille og rolig weekend og kan slappe lidt af derhjemme. Knus fra Birgitte.
SvarSletKære søde Helle.
SvarSletÅhh hvor var det godt at du slap uden fysiske skader, håber inderligt at du også kan lægge de psykiske mén bag dig hurtigt.
Stærke ord du fik skrevet,fornemmelsen af din angst og afmagt er til at tage og føle på. Puha, tør næsten ikke tænke på, hvad der kunne være sket.
Kærlige krammer og tanker fra Nete
Grim oplevelse, jeg kan godt forstå at du er meget rystet. Godt at du slap fra det uden fysiske skader.
SvarSletVarme tanker og knus
Gitte
Kære dejlige mennesker - tak for Jeres trøstende og forstående ord, de gør godt.
SvarSletJeg skal nok få rystet oplevelsen af mig stille og roligt henad af vejen.
Desværre påvirker sådan noget nok sindet mere end man forestiller sig og er beredt på - men jeg har meget at prise mig taknemmelig over, det kunne være endt langt mere ulykkeligt.
Tilsidst - stands altid, når nogen forulykker - uanset hvor ok de ser ud, så er man ikke ok oven på sådan en oplevelse........det tror jeg nu nok også at alle I ville - I har hjertet med Jer <3
Kh Helle
Kære Helle, hvor har du udtrykt dine følelser flot - sikke dog en forfærdelig oplevelse. Der skal ikke andet end et sekunds uopmærksomhed til og vi ved det godt, alligevel er vi kun mennesker og derfor kan ulykken hurtig ske.
SvarSletJeg er chokeret over at ingen kom dig til hjælp, jeg håber at du får bearbejdet oplevelsen på en god måde og at du ikke led fysisk overlast.
Stort knus fra Lisbeth
Hej Lisbeth - tusind tak :o)
SvarSletJa sikke en oplevelse - men jeg skal nok længe det bag mig med tiden.
Kh og knus tilbage Helle
Kære Helle. Hold da op for en forskrækkelse og sikken et held det blev ved det. Det er kun sekunders uopmærksomhed der kan ændre ens liv, - og mon ikke vi alle har prøvet at være uopmærksomme af den eller den anden grund når vi sidder i bilen...? Bilulykker er virkelig et skrækscenarie, og dejligt at du formår at skrive dig på vej ud af det. Også et tanke-knus fra mig til dig :o)
SvarSletHold da k... Helle - hvor jeg er glad for at du er vel og ingen fysiske men. Det var noget af en forskrækkelse du og vi der fik......der skal bare ikke meget mere end et splitsekund til før alt kan tage en drejning ingen ønsker.......godt du har nogle handlekraftige kollegaer :0)
SvarSletKæmpe Knus
Dorthe
Helle, altså. Sikke noget .... - det er jeg superked af at høre :(.
SvarSletJeg håber virkeligt ikke du får nogle mén af oplevelsen, - det må da have været det største chok.
Den oplevelse kunne du da godt have været foruden. Og når det så er sket, undrer det mig at folk ikke stopper og hjælper eller bare lige hører om man er OK?
Sidste år var der en fyr i en kæmpe firehjulstrækker med stor læs af juletræer som tvang - mig og et par andre bilister ned i snedriverne. Der var kun fejet en bane på vejen - men hr. juletræ synes åbenbart at det var sjovt at køre livsfarligt. Jeg har aldrig følt mig så chikaneret som denne dag. Da jeg gav hans bilnummer til politiet, spurgte de om der var sket skader på bilen, og det var der heldigvis ikke, - nå men så kunne de ikke rigtigt tage sig af min anmeldelse, for der var jo IKKE SKET NOGET!
Er det bare mig, der synes at det ikke er i orden at køre andre folk i grøften, hvorefter man bare fortsætter ned ad vejen - med samme grove kørsel?
Nå men - godt der IKKE skete store synlige skader på dig. Det er da et lyspunkt. Jeg sender mine bedste Get-well-kram.
Godt skrevet - og fornuftigt at få det ud. Det tror jeg på er den bedste måde at få det "behandlet" på.
Kram fra mig
Kære Fru Friis, Dorthe og Eva
SvarSletOgså tak for Jeres ord - nu da der er gået et par dage, virker hændelsen helt uvirkelig.
Har endnu ikke prøvet er køre bil endnu og kan godt mærke at der ligger et eller andet, der lige skal overskrides der.
Men det skal gå altsammen.
Kh Helle
Åhhh søde Helle, får gåsehud og tåre i øjnene af at læse dine ord som kommer direkte fra dit rystede sind og hjerte.....
SvarSletOg sidder med et "Hvad sker der for folk", hvordan kan man bare køre forbi, hvis man kan se at der er sket et uheld... Heldigvis fik du kun knubs på sjælen, men det kunne de forbipasserende da ikke se....