En ny "Montana" i Folden og andre "Slyngler"

Idag nyder jeg en tiltrængt fridag fra jobbet, med streg under tiltrængt ;o)....og hvad kunne være bedre, end at gå ud på planteskolen og kigge på haveplanter i regnvejr, nej vel?!

Selv om vi næsten er i juli, så vovede jeg det ene øje og forkælede mig selv, med en ny clematis idag - en Montana Majorie.

(Clematis Montana Majorie - foto fra climbingplantsdirect.com)



Jeg synes den er skøøøn og glæder mig til at se den komme i vækst og klatre løs og ikke mindst blomstre.....altså...til næste forår først!
I silende regn blev den nye Montana plantet for foden af et gammelt æbletræ. Denne Montana kan blive optil 4 m. høj, så det kan blive et imponerende syn, når først den gror til, op af stammerne.

Jeg er ret glad for alle typer af klatreplanter - elsker "slynglerne" i haven.......de fylder i højden, klatrer, ranker, snor sig og hænger ned - det giver en stemming af  frodighed og vildskab - leder tankerne på eventyr - og så er jeg helt facineret af, at de rent faktisk KAN vokse på den måde. Ofte står jeg og studerer et "vildfarent" skud.....og tænker: "Hvor mon du er på vej hen"?.....og "Kender du mon din vej"?

I foråret fik jeg en  hvid Blåregn "Wisteria Longissima Alba", af min dejlige mor, som kender min forkærlighed for "slynglerne".
Den blev udplantet ved et højt, gammelt valnøddetræ, som har en lang todelt bar stamme, inden den smukke brede, hængende krone - håber Blåregnen vil vokse op og eventyrliggøre stammerne, med sine krogede stængler og hvide klaser.
Indtil videre går det lidt langsomt med klatringen - efter min tålmodighed ;o) Men se hvor eventyrligt det kan blive.

(Wisteria Longissima Alba - foto fra plants.ricenyrsery.com)

En anden succes er min Clematis Montana Rubens, som jeg plantede i foråret, i en tøndeformet kæmpe terracottakrukke. Jeg satte en 2 m høj gran-rafte ned i krukken, som "klatrestativ" og nu er gran-raften næsten dækket fra top til tå - det ser altså godt ud! Jeg er dog bekymret for vinteren......jeg får aldrig den livskraftige plante af raften igen og heller ikke rodklumpen op af den tøndeformede krukke - her skulle man jo have sit lidt nedgravede drømme væksthus, hvor sådanne skønheder kunne overvintre, ikk´ ......må finde en løsning (og det bliver næppe et kostbart væksthus) - men lige nu skal clematisens grokraft bare nydes :o) Har desuden én mere af slagsen ved æbletræet, den er knap så grokraftig, men klarer sig dog fint - den er fra min kære søster :o)

(Clematis Montana Rubens - foto fra gardenvines.com)

Nok fortabelse i havens "slyngler" for denne gang.........må de længe leve OG overleve vores efterhånden temmelige strenge Fimbul vintre :o(

Lange forrevne Arme og en sød Tand

Så fik Rhododendronbedet da ellers en ordentlig omgang, skal jeg lige love for.
Jeg fik gravet 4 stk op, som ikke længere var tjenelige til bedet......hold op, det giver laaange arme - hiv ohøj, de sad nu alligevel fast, selvom deres rodnet er overfladisk.
Min yngste på 11 år, gav et nap med - ham blev flere gange vældig utålmodig og irriteret på de stædige planter og prøvede at "beordrer" dem op.
"Nu kan det være nok - nu kommer du altså op med dig!" "Nej nu har jeg fået nok af dig - så er det op!". Han har jo nok utallige gange hørt, at man skal bruge sine ord i stedet for vold.....men lige med havearbejde, gælder denne praksis altså ikke  :o)
Nu er der blevet bedre plads til lidt flere Hosta og Hortensia ind imellem.........glæder mig til at sætte dem - det er unægteligt mere fornøjeligt at plante end at fjerne.
Har desuden fået nogle gode forslag til bedet, om liljer og cimifygi fra bloggerne Eva og Jørn, som begge har nogle helt vidunderlige haver, som I skal tjekke :o)

Men men men....det var ikke slut med sveden på panden, endnu - for vildrose og brombær har gjort sit indtog i bedet, og jeg har i bokstaveligeste forstand ligget på maven, under de store buske og rykket de uindbudte banditterne op.....er nu helt forreven langt op af et par trætte arme - for de giver sig heller ikke uden kamp!

Da jeg var færdig og tilfreds, med min nærmest "nazistiske" udryddelse i nordsiden af bedet og kom rundt på den sydlige side, var der om muligt, endnu flere ranker - suk og støn og måske et lille bandeord, tænkte jeg i første omgang - men ved nærmere eftersyn, sås at her var nogle af rankerne sørme begyndt at blomstre med de yndigste sarte, små blomster.
Dét kunne jeg jo bare ikke nænne, at ødelægge.....og hvorfor egentlig gå og kæmpe imod, hvad naturen forærer?
Jeg har jo netop gået og pippet om, at jeg savner noget i det bed når det, efter festfyrværkeriet i foråret, "bare" står grønt i sommerhalvåret - så hvorfor ikke lade vildrose og brombær vikle deres spind af ranker over Rhododendronenskroner og blomstre smukt her i sommeren......og i efteråret får jeg synet og ikke mindst smagen af bærenes rigdom.

Jeg skånede altså vildnisset for denne gang og prøver nu, om min ordenssans kan finde vedvarende nydelse i vildnissets uorden,  i stedet for år efter år, at ligge på maven og rive mig til blods - bare fordi "ordnung müss sein" - vi får se.

Når nu jeg ikke længere skulle spilde 2 timer på maven i Rhododendronbedets sydside, ja så blev matriklens krukkerplanter soigneret - en lille let opgave for de lange arme, men med stor effekt - en fryd for øjet.

Der blev også tid til at tømme kompostbeholderen og den skønnest humus blev spredt under æbletræet.
Nu jeg skriver æbletræ, skal I altså lige høre om en af mine skøre men dejlige katte. Den yngste og yndige "Molly", har nemlig fundet sig et temmeligt utraditionelt sovested, i en forladt fuglerede oppe i det gamle æbletræs paraplyformede krone.
Jeg opdagede det helt tilfældigt ved, at der en dag dryssede små kviste ned i kaffekruset mens jeg sad under træet - kigger op - og der ligger "Molly" og kugler sig sammen i en alt for lille rede......gad vide om hun regner med at frokosten lander, som en anden ta´ selv buffet?

Tilbage til komposten......det endnu ukomposterede blev pænt lagt tilbage, skiftevis med et lille lag muld.....elsker bare min kompost og "nurser" den gerne.

Inspireret af den fine "kompostlagkage" jeg havde lavet til ormene - måtte jeg da også lave en lagkage til os hårdtarbejdende mennesker ;o)
Der har et stykke tid spøgt en fragilitélagkage m/ rabarberkompot og hyldeblomstskum i mit sind.......den er spottet på bloggen Signes Mad,  og jeg blev forført, ved første øjekast, se selv - følg  dette link - den er himmelsk, intet mindre. Så nu sidder jeg atter lidt småforædt og blogger.....det er ved at blive en dårlig vane!

Desværre har jeg (endnu) ikke et egnet kamera til at peppe min blog op med billeder fra haven, køkkenet og livet i al almindelighed - men det må altså anskaffes, for jeg kan da nemt få øje på, at det er dejligt med et par billeder, som jeg nyder, at se på alle de/Jeres andres blogs.

Nyd livet derude - for det kan ikke gøres om :o)

Haveplaner fra et Stue-vindue

Fik halset mig igennem en hektisk dag på jobbet - med mange hjemmebesøg, telefonopkald, megen opsamling i eget distrikt efter mange fridage og weekend-aftenvagte samt planlægning af morgendagens eksamination for min sygeplejestuderende - heldigt arbejdsdagen var på 9 timer, ellers havde jeg da ikke nået alt det ;o)
Min studerende skal "op i" et cancersår - altså lave sårpleje på en borger med et sådan sår og via sin sygepleje, bidrage til, at såret som bløder og lugter meget (som sådanne cancersår ofte gør), ikke hæmmer borgerens sociale liv mere end højst nødvendigt - efter den praktiske øvelse, har hun et døgn til at lave en lille rapport om sygeplejeøvelsen, hvor hun underbygger sine valg og handlinger med relevant teori.
Spændt på at se, høre og læse hvordan hun løser opgaven - sikker på det kommer til at gå godt, hun er en kvik og gæv pige :o)

---------------------------------------------------------------------------------------

Nu sidder jeg så, temmelig forædt i en herlig spicy "grønsags-oprydnings-linsesuppe", og kigger længselsfuld ud i haven, hvor det regner.
Den er bare SÅ grøn.....regnen og aftenslyset får plænen til at "skrige af grønhed" og Hostaerne, der har overtaget scenen i Rhododendron-bedet, står og ser super frodige ud.
Ja Rhododendron-bed.......det var nok aldrig et bed jeg selv ville have fundet på at anlægge - ikke fordi Rhododendron ikke er kønne, det er de skam - men måske lidt pompøse og påtrængende i deres skønhed - her jeg mere til den lidt mere uskyldsrene, sarte, forsigtige og måske lidt underspillede skønhed i naturen.....forstå I overhovedet hvad jeg mener, mon?
Nå, men det hersens store Rhododendron-bed (10 x 3 m) anlagde min, nu afdøde, svigerfar, som boede her i Karlelunden før os.....og derfor er bedet specielt og bevaringsværdigt for mig og min mand. Men jeg vil "spæde" det lidt op med andre planter - for når først Rhododedronernes øredøvende farveorgie er eksploderet i foråret, så ser bedet lidt for stedsegrønt ud, resten af året. Derfor er jeg begyndt, at sætte forskellige Hostaer i bedkanten, men kunne nu også godt bruge noget til at "stritte op" ind imellem de temmelig store (1-2 m høje) Rhododedroner, idéer modtages med kyshånd :o)

------------------------------------------------------------------------------------------------

Højbeds idéer søges også. Jeg vil gerne lave en lille "klosterhave" omme langs laden med alskens krydderurter og gamle lægeplanter.
Havde tænkt mig, at de skulle stå i nogle højbede, som man kunne rundt imellem, som en lille labyrint.
Men hvad skal jeg dog lave de højbede af?
Helst noget bæredygtigt og genbrugsfund - nogle gode erfaringer derude?

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Ja det var så aftenens havedrømme og planer her fra stue-vinduet af :o)

PS Så I Søren Ryges udseendelse om træhuset....hold da op, sådan et gad jeg godt at have!

Farmor og Farfars Have

Siddende her foran skærm og tastetur, med et glas kold hyldeblomstdrik, som smager af sol og sommer, her på en overskyet og lidt blæsende dag i juni.....bliver jeg lige pludselig helt blank - eller rettere sagt, jeg aner ikke hvor jeg skal ende eller begynde i den lovede fortælling om farmor og farfars store landbohave.
Men jeg må prøve at kaste mig ud i det - håber I kan følge med.

-----------------------------------------------------------------

Det var ikke så mange barneår, jeg nåede at oplevede i farmor og farfars have. Både min far og farfar døede alt fortidligt og farmor måtte flyttede fra deres dejlige sted, hvor hun og farfar havde boet og arbejdet hele deres voksenliv og sammen havde fået og opdraget 5 børn.
Farmor lever stadig og har aldrig fundet sig en ny mand i de snart 30 år hun har været enke.........."ingen kan alligevel måle sig med min Knud", siger hun.

Jeg vil alligevel prøve om jeg kan huske......stiller tiden 30-40 år tilbage og........

Vi ankommer på en ærtestensbelagt gårdplads hos farmor og farfar - et maskinværksted til højre, huset til venstre og noget lade og staldbygning ligefremme.....sådan lidt hestesko-formet.
Hele ejendommen ligger frit - omkranset af marker.
Foran og bag alle bygningere er der velpassede haver, for farmor og farfars have var ikke én have. Nej her var inddelt i mange områder og haver, som der jo tit er på sådanne landejendomme.
Der var indtil flere prydhaver og nyttehaver, alt sammen omgivet af læhegn i form af nogle træer, som jeg ikke husker tydeligt hvad bestod af.....husker dog at der voksede Mirabella blommer i et af de bageste hegn, for her spiste jeg engang Mirabella blommer med min far.........min far kunne godt lide blommer......og lakrids og is - men det hænger jo ikke på træerne.

Min farfar var smed og havde sit eget maskinværksted, Karleby Maskinværksted. Her reparerede han landbrugsmaskiner. Der var vist et par mænd ansat i værkstedet, husker de kom ind til middag og fik varm middagsmad i køkkenet, som min farmor, der var hjemmegående husmor, havde kokkeréret.

Bag maskinværkstedet, var et farligt sted, hvor vi børnebørn ikke måtte være - men jeg må jo alligevel have sneget mig til det nogle gange, for jeg husker at der lå  bunker med gammelt jern og stod nogle tomme olietønder med skarpe "proptrækker" metalspåner i. Der var meget man kunne skære sig på og tvære sig ind i olie på.

Fra "skrotpladsen" kunne man, med stor forsigtighed, komme igennem en......eller nok flere store buske med torne..........måske noget vildrose som voksede over nogle andre buske. Der var nærmest helt hult inden under buskene - en god hule og en fin smutvej om til et stykke med græs og træer. En lille kvadratisk have, der vist aldrig blev brugt til andet end plæne og træer. Jeg husker græsplænerne i farmor og farfars have, som meget grønne, tætklippede og skarpt afgrænsede ud til bede og træer..........jeg tror der har været "tjek" på det hos farmor og farfar.

Tættest på huset, lige når man trådte ud af bryggersdøren, husker jeg der var et lille baggård mellem hus og stald.....husker ikke helt om her var græs eller flisebelægning.....men her sad min farfar, hvis vejret var til det og brændte dun af slagtede ænder og høns - føj for en stank.
Lidt længere fremme var en have hvor vi børn måtte lege. Var her en flagstang?......i hvertfald var der sat et stort, tungt, hjemmelavet gyngestativ i jorden, med plads til 3 gynger. Det var lavet af nogle tykke, kraftige jernrør og støbt ned i jorden og malet hvidt - hvidt og solidt.....det kom aldrig til at stå og vippe.
Der var Studenternelliker i forskellige farver i et af bedene ved denne "gyngehave". Studenternelliker er en rigtig farmor blomst - sådan en god, hårdfør, fornuftig snitblomst, der holder længe..........fuldstændig som min farmor ;o)

Ved siden af "gyngehaven" lå prydhaven. Man kunne fra terassedøren i stuen gå ud i prydhaven. Der var et stort staudebed hele vejen ned langs hækken, ud mod vejen.........men jeg husker ikke blomsterne nærmere ........så de har måske været gule? - det er jeg nemlig ikke så pjattet med ;o)
Det jeg husker allerbedst fra prydhaven, er et frugttræ nede bagerst i haven, lige inden haven gik over i én stor lang rektangulær plæne, hvor der var sat nye helt små træer, som skulle have lov at vokse op - DEM måtte man ikke røre.
Jeg husker frugttræet så godt, fordi det var et alletiders klatretræ. Mindes ikke hvilken frugt, træet bar.

Farmor og farfar havde også nyttehave.......den husker jeg heller ikke så detaljeret, men den har helt sikkert været effektiv, som dem selv - husker blot lange rækker af jordbær og ærter, som vi plukkede i skåle. Stikkelsbærbuske, store rabarberblade og en stor vindrueranke op af staldmurens sydside......det er hvad jeg husker - og så, at farmor var/er ferm til at lave frugtgrød.

Farmor og farfars have var bestemt dejlig og noget de kunne være stolte af - men nok ikke eventyrlig for et barn og måske er det derfor jeg ikke husker den så detaljeret.

--------------------------------------------------------------------------

Sjovt, som jeg nu sidder her som voksen og fremkalder mig minder, fra mormors vildtvoksende byhave (se tidligere indlæg) og farmor og farfars velpassede effektive landbohave, går det pludselig op for mig, at jeg jo netop søger, at kombinere disse to typer af haver, i min egen have her i Karlelunden.
Jeg ønsker både at kunne høste i min have og samtidig må den ikke blive for "stram og pæn"....den skal være lidt "old style", eventyrlig og vild.......frodig og rund, som mig ;o)

Der er laaang vej med min have endnu, vi har jo kun boet her i 2 år.........og det meste er "park-lignende", ville en ejendomsmægler nok skrive.......men bid for bid og sæson for sæson, skal  de 6200 2m nok blive mere og mere som jeg drømmer og ønsker.
Nu skriver jeg min have........og det er fordi, at have siger bare ikke min bedre halvdel en pind - han hjælper pligtopfyldende til når de store slag skal slås, som træfældning og I ved....sådan noget med maskiner. Han finder sig også i ind imellem i, at blive "slæbt" med rundt på havevandring og høre om alle mine planer og lytter pænt til min begejstring, når jeg opdager et eller andet af naturens små mirakler og bare må dele det - men jeg tror bestemt gerne jeg må kalde haven min ;o)

Det var enden på to af de mest betydningsfulde barndomshaver jeg mindes.......det var en fornøjelse at opleve dem igen :o)

Blog-universet

Jamen hold nu op.......sikke da et kæmpemæssigt univers, der har åbnet sig for mig, efter jeg for få dage siden begyndte at blogge.
Der forekommer mig at være et uendeligt blog-univers derude.
Kan næsten ikke overskue hvad det dog er for en butik, jeg har fået "rodet mig ind i". Men jeg fortsætter ufortrødent og forsøger at holde tungen lige i munden her på min egen lille matrikel af en blogside. Og det er ikke helt så let, som det kunne lyde, for ét er at skrive på sin blog - det går ok........men så er der jo alle de her tekniske finurligheder, ak ve!
Igår blev min blog f.eks væk..........skriiiiig! Hvad har jeg dog gjort? Kan det have noget at gøre med at jeg skiftede overskrift på et eller andet "adressefelt"?.....Ååååhh jo, det kunne det. Fandt min blog igen - ånder lettet op og klasker mig selv for panden - IT analfabet!

Så surfede jeg rundt i flere hektar blogsider...........og de findes bare i alle mulige afskygninger og discipliner. Fra de stramt emnespecifikke om f.eks hækling, bagværk, have....and you name it, til de mere sarkastiske og politiske, til de mere billedorienterede, til de mere løse, som handler om ja, netop "løst og fast".
Jeg meldte mig som fast læser på et par stykker, som så ud til at kunne være noget for mig - men tror mig, jeg havde det som en 7 årig i en slikbutik..........og ja, som en 2½årig da jeg ville efterlade en kommentar på blogsiderne - dét kunne jeg HELLER ikke finde ud - endnu et klask på panden........hjælp søges!

Nu er havregrøden (det spiser vi jo herude på landet ;o), kølet så meget ned, at jeg kan køre den indenbords.
Er kommet lidt sent ud af starthullet, her til morgen - efter 3 lange aftenvagte, som vagthavende sygeplejerske i kommunen. Der er nu intet som sådan 30 timers "jobning" i hektisk tempo henover en weekend - til liiige at tage den værste friskhed her mandag morgen ;o)

PS Jeg har ikke glemt farmor og farfars landbohave...........det kommer :o)

Mormors Have

Modtag en mail fra en slægtning, på min fædrende side, som jeg ikke har haft kontakt med siden min barndom, hvor min far døede i et trafikuheld. Hun havde læst min blog.....juhu! .....og undrede sig over hvor mine interesser kom fra.
Det fik mig til at fundere over hvorfor eller hvorfra min lidenskab for både have og madlavning er opstået.
Hvorfor er jeg blevet så "pjattet" med have f.eks?

De første minder om haver, udspringer fra mine bedsteforældres have. Både farmor og farfars landbohave og mormors utraditionelle byhave. To vidt forskellige haver og vidt forskellige barndomsminder.

-------------------------------------------------------------------------

Vi starter i mormors have, som lå i byen - klods op og ned af et jernbanespor, egentlig ikke en særlig attraktiv eller idyllisk beliggenhed. Men bag de store hække var der alligevel et lille paradis at finde.
Husker jeg blev bange når toget kom buldrende langs hækken.......løb alt hvad mine små ben kunne.
Som mange børn gør, opfandt jeg livsvigtige regler, der måtte overholdes (ikke træde på de hvide striber i fodgængerfeltet, ikke træde på mellemrummene mellem fortovsfliserne osv.) - en af mine livsvigtige regler var, at jeg skulle nå op i sikkerhed ved mormors hus inden toget indhentede mig - jeg må åbenbart have nået det hvergang, for jeg er her jo endnu :o).

Mormors have blev ikke passet og plejet i alle ender og kanter - langt fra. Den voksede stort set som den ville og der blev bare klippet en gren eller en ranke når de hang for meget i vejen og slået lidt græsstier og græspletter hist og pist, så man kunne komme rundt i haven og sidde på udvalgte pletter.

Der var et tilgroet staudebed tæt på huset -  her havde Margueritter overtaget sammen med nogle vildtvoksende Valmuer, blå kornblomster og vilde høje græsser.......sådan mindes jeg det - smukt og det ville være vildt moderne og trendy nu, kære mormor <3.

Hele vejen rundt langs husmurene stod orange og gule morgenfruer og stokroser i alle regnbuens farver. I stokrosens blomst kunne man finde brumbasser. Mormor lærte mig hvordan man indfangede en brumbasse i en stokroseblomst og hvordan man forsigtigt brækkede blomsten af så man kunne gå rundt med brumbassens vrede brummelyd i haven.......man måtte ikke holde brumbassen fanget for længe, det var synd.....og man skulle passe på når man slap den fri igen, for så kunne den være gal - en spændende og farlig leg.

I mormors have måtte man lege og være over det hele - der var ikke opsat særlige legeredskaber, som sandkasse, gynger eller andet - man fandt selv på noget, brugte haven og sin lille kreative barnehjerne.

Bagerst i haven var en lille skov......og det var der jo så alligevel ikke,  kan jeg regne ud efter jeg er blevet voksen. Men der var en samling af måske 5-10 træer og en af stammerne lå ned.......den har jeg slidt meget på ved at gå balance på, kravle op og ned af, lave farlige hop fra og endelig løfte lidt af barken og finde bænkebidere....eller kugledyr, som vi kaldte dem, da de rullede sig sammen som små sorte kugler når man rørte ved dem. Samtidig lå "skoven" allerlængst væk fra huset - så herfra skulle der virkelig løbes stærkt når toget kunne høres i det fjerne......

Haven var også et tilholdssted for vinbjergsnegle og jeg indsamlede gerne en snegl eller to og lavede hus til dem. Jeg fik en skotøjsæske af mormor og så skulle der ellers indrettes med jord, græs og blomster til den stakkels snegl.......jeg var altid sød og kærlig ved sneglen.......men jeg tror nu den alligevel, helst havde været foruden min omsorg ;o)
Man måtte ikke få sneglen eller dens hus med hjem fra mormor, den boede i mormors have og hvis man overnattede hos mormor stak sneglen sjovt nok altid af i løbet af natten.........og man måtte starte forfra næste dag. Sneglene sender en kærlig tanke til mormor, deres evige redningsmand.

Dejlige minder om en frodig, vild og naturlig have og for tiden, der i 70´erne, nok en lidt uplejet og utraditionel have hos en ældre dame - men et frirum hvor man kunne være, opleve, lære og lege........og en skarp kontrast til mine forældres åbne, nyanlagte, frisérede og lidt uinteressante 70´er parcelhushave.

Farmor og farsfars landbohave må komme i næste blog.....den var også dejlig.

Hvorfor blogge ?

Jeg havde ingen særlige intentioner, skjult aganda eller forudgående overvejelser, inden jeg oprettede denne blog. Egenligt kom det ret tilfældigt og spontant i stand. Jeg så at min kusine havde oprettet en blog og tænkte: "Ej hvor sjovt, det vil jeg da også prøve" og vupti.....så sad jeg og bloggede.

--------------------------------------------------------------

Her på bloggens 3. dag, sidder jeg så og tænker hvorfor? Er det for at skrive for andre? eller for mig selv? Er det for at underholde....og underholde hvem, andre? mig selv? Er det i virkeligheden bare endnu en "selv i scenesættelse" eller måske et reflekterende terapirum? En moderne dagbog? En form for dokumentation?
Hvad har jeg på hjertet - hvad vil jeg opnå med denne blog?

------------------------------------------------------------------

Det er nok noget baglæns, først at oprette sig en blog og herefter overveje hvad man vil med den - lidt ligesom når man (endnu engang) impulsivt flår et sæt søde lysestager ned i indkøbsvognen......kommer hjem med "fundet" og ikke aner hvor de skal placeres. Stod man egenligt lige og manglede dem?

------------------------------------------------------------------

Helt ærligt...... jeg aner stadig ikke hvor lysestagerne skal stå - eller den store mening med oprettelsen af denne blog, men jeg ved at jeg hygger mig med at skrive - det har jeg altid gjort. Elsker "ord" og den måde man kan bygge dem sammen og få noget dybt, farverigt, stærkt eller fint ud af dem. Elsker når jeg kan lave en sætning om - forfine den og opleve hvordan jeg kommer tættere og tættere på det jeg mener, tænker, oplever eller føler, bare ved at ændre lidt i ordene eller sammensætningen.

Ord kan virke fattige, rigide og utiltrækkelige i forhold til hvordan vi oplever verdenen, specielt det skrevne ord....som jo mangler liv, i form af stemme og minik, til enten at gøre ordet forsigtigt og blidt eller hårdt og krævende.

Det er vel dybest set denne udfordring jeg elsker ved det skrevne ord - at lege med det, udforske det og give det liv, gøre sætningerne levende, komme tættere på min indre verden..........måske derfor blogge?

Det blev en køkkendag

Idag er den sidste, af en stribe på 6 fridage.......det har været SÅ skønt med alle de fridage - og så endda henover pinsen.....og i det vejr - jeg kunne ikke have ønsket det bedre.

Dagen er indtil videre blevet brugt i køkkenet, hvor jeg har bagt en dobbelt portion knækbrød og lavet hyldeblomstdrik (se under opskrifter).

Igår spottede jeg, på min daglige "aftens-have-vandrings-tur", at persillebedet var ved at blive lige lovligt frodigt. Når det sker, så høster, skyller og hakker jeg persille og fryser det ned i portionsklare poser - så er der jo nem hjemmedyrket persille til vinteren også - så sådan en omgang blev det også til idag.

Persille er vist stort set også det eneste jeg indtil videre kan prale med at være selvforsynende i......aarh jo og måske også kirsebær, hvis altså jeg er hurtigere end fuglene. Det er lykkedes ét ud af to år, at få høstet kirsebær og syltet dem, så der har været til kirsebærsauce til ris ala mande, både Mortens Aften og Juleaften.
Det er en stor nydelse at smage en bid af sommeren, der midt i "vinterdepressionen"......pludselig kan jeg se kirsebærtræet for mig - stå der i sit hvide flor af små blomster i maj. Grenene er lange og hænger tungt - rører næsten jorden. Jeg plejer at gå ind under det, det er som en hule, hvor forårssolens lysstriber strømmer ind og laver et magisk rum, fuld af løfter og forventninger til sommeren. Hvert år jeg beruses jeg af glæde over forårets komme og intet som kirsebærtræets blomstring kan få det til at bruse gennem hele kroppen.

Nødder har vi "teoretisk set" også,  i form af et valnøddetræ og et hasselnøddehegn.......men her gælder det også om at være rap...virkelig rap.
Vi har nemlig nogle meget lidt generte egern i haven og de er flittige samlere. På trods af, at de nu i flere år, har hamstret og gemt hele "vores" nøddehøst,  kravler de alligevel op i æbletræet lige foran stuevinduet - og med deres små poter, piller de behændigt mejsekuglerne af grenene og stikker til skovs med dem også. Til foråret kan man så rende rundt og indsamle alle de tomme grønne net, de har smidt allevegne. Men de er temmelig søde at se på, så vi deler gerne "vores" nødder og mejsekugler med dem :o)
Endelig er der rådyrene......de besøger også haven. De vader jo bare lige ind på plænen lige fra skoven og napper gerne rosenknopper og andre lækkerier....hmmm - de er jo dejlige....de skal bare ikke æde aaalt for meget.

Vi har planer om at sætte noget espalie op på vestsiden af lademuren, hvor der så skal vokse bærranker - det ville se fint ud og samtidig være lækkert med friske bær i haven.
Desuden SKAL vi altså snart have etableret det rabarber-bed.......vi har talt om det siden sidste forår, hvor vi sådan savnede rababer. Vi vil gerne have flere forskellige sorter samlet i et langt højbed omme ved forhaven - måske man skulle prøve om man kunne opdrive nogle forskellige knolde på Facebook? - altså rabarberknolde ;o)

Planer er dejlige og en fin drivkraft, de må bare ikke styre én, for sandheden er at "ting tager tid"......derfor må målet ikke være det eneste saliggørende - vejen dertil skal også nydes......

Den første blog fra Karlelunden

Karlelunden er stednavnet på hvor jeg bor......I udkanten af Danmark, på det vestlige Lolland - med alle dets glæder og besværligheder. Vi købte ejendommen for 2 år siden, det er et nedlagt landbrug/husmandssted.

Vi kendte stedet så godt og elskede det allerede inden det var vores - min svigerfar boede her nemlig indtil han døede i efteråret 2008.
Ikke mange (ikke engang indfødte lollikere!) ved hvor Karlelunden ligger. Det er en lille blind vej, med få hustande, godt gemt omme bag en skov, væk fra en større hovedvej.
Heromme bag skoven bor vi! Vi er mig, min ægtefælle og far til vores 2 drenge, som efterhånden er store, dvs. 17 og 11 år.

Jeg elsker denne plet. Når man svinger ind i gårdspladsen møder man skoven - nogle gange, når jeg kommer hjem, holder jeg midt i gårdspladsen og bliver siddende i bilen og bare kigger på skoven.
Tænker den er smuk, enten fordi den har fået lagt det smukkeste hvide Anemone-tæppe, er på bristepunktet til at springe ud for alvor, klædt i efterårets skarpe gyldne farver, eller pudret hvid med nyfalden sne eller står kontrastfuld med sorte nøgne grene beklædt med frost og krystaller........tænker jeg er heldig at kunne opleve dette hver dag....og tænker mere og mere, at det kunne jeg ikke leve uden.
Haven, bag huset ender på østsiden også i skoven og syd- og vestsiderne ud mod mark - i år er der korn, det er smukkest synes jeg.
Huset er ikke noget særligt, af ældre dato, ikke så stort og der kunne laves meget, hvis man ville (læs havde tid og råd) - men det er hjemme for os fire.
Til huset hører en række øvrige bygninger, så som "baghusene", der sjovt nok ligger lige foran huset mod nordsiden og naboerne. En gammel stald med høloft på husets østside. Vi har ingen husdyr og bruger stalden til værksted og opbevaring af tonsvis af hjemmeskovet brænde.....ja og så bor vores gamle, trofaste og kærlige labrador der også sammen med 4 dejlige katte.
I forlængelse af stalden er en stor lade og da vi ikke driver landbrug, er her god plads til en havetraktor, trailere, haveredskaber og "sådan".
Jeg/vi har store planer med udbygningerne.......musikværksted, kreaværksted, væskthus, viktualierum, portrum fra haven og ud mod skoven og jeg kunne blive ved. "Drømme er livets krydderi", sagde Troels Kløvedal vist engang....og har jeg lige krydderier ;o)

Det var en lille indføring i hvad Karlelunden er for et sted - læs med om livet i Karlelunden, som kan handle om alt muligt...lige fra livet som mor til 2 dejlige drenge, parforholdets prøvelser og nydelser på 15.-20. år, (den måske evige) kamp med og mod vægten, en hjemmesygeplejerskes udfordringer i en udkantskommune - til mine passioner natur/have og livstil/mad.
Følg mine drømme om det enkle liv og delvis selvforsyning til de mere hverdagsagtige grublerier og hændelser.

Her er du velkommen :o)