torsdag den 31. maj 2012

Enig med Søren Ryge

Så I Søren Ryge igår ?  - det gjorde jeg.
Som altid, et dejligt uhøjtidigt direkte program fra hans store autentiske have.
Ryge var svært begejstret for den vilde hvide Kørvel, som pynter i det ganske danske for tiden.

Jeg elsker den også - og nænner heller ikke at fjerne den, hvor den bosætter sig i haven.

Baggerst i vores haven, nede omkring søen, er vild og utæmmet natur - her har den vilde Kørvel det godt og jeg nyder dens smukke lette skærmblomster.

Prøv selv at se - man skulle da være et skarn, hvis ikke man nød denne gave fra naturen :o)










 Med ønsket om en snarlig regn og en dejlig dag

søndag den 13. maj 2012

Ny-indkøb og ny-udspring

Idag var jeg til et lokalt åbent havearrangement, hvor der også var lidt krukke- og plantesalg.
Sådanne arrangementer kan være svære, at gå tomhændende fra og det lykkedes mig da heller ikke idag. En yndig Akeleje gjorde sig til og jeg købte 4 af slagsen for en "hund".
Straks efter hjemkomst flyttede de ind i "Tøsehjørnet" (som I nok meget snart får at et fyldestgørende indlæg at se om).



Desværre var der ikke navn på planten - men jeg har Googlet lidt og tror bestemt, at der er Aquilegia 'Spring Magic rose', hvad siger/tror du?

--------------------        o        --------------------


Nu er det ikke kun når der ny-indkøbes, at der sker nyt i haven. For jeg skal da lige love for, at der i øjeblikket er vækst og energi i haven.
F.eks. sprang den gule løvfældende Azalea, med den skønneste duft, for alvor ud idag.
Billederne er taget ved 20 tiden, så lyset gengiver måske ikke helt hvor fuldstændig hysterisk skrigende skøn gul den er ;o)



--------------------       o       --------------------

Fortsætter lige en strimmel med gult, for den hulkravede Kodriver, har jeg altså også svært ved at stå for. Den har det med at dukke op, helt af sig selv, alle (u)mulige steder - så flytter jeg dem, så f.eks. en motorbølle på en plæneklipper, ikke skulle komme til, at gøre dem fortræd ;o)


Mange regner den ikke for meget - men jeg synes altså, at den er dejlig.


Glædelig Morsdag derude

lørdag den 12. maj 2012

Havevandring med "gæstebloggeren" Verner

Hvem i alverden er Verner?
Ja, Verner er såmænd min allermest trofaste havevandrings-makker og dagens "gæsteblogger".
Det kan nemlig være ret vanskeligt at tage billeder her til bloggen, uden at Verner på en eller anden måde får sneget sig med i billedet eller gør sig SÅ charmerende, at man bare må filme han lidt ;o)

Derfor skal dagens indlæg, på en blæsende lørdag, hvor absolut intet i haven "står stille" længe nok til at blive fotograferet, istedet dedikeres til Verner - så kan du selv se hvem han er OG få et sneek-peak af projekterne, Urtegården og Tøsehjørnet, som begge snart står klar :o)


Gad vide hvad havetossen er i færd med at lave her i hjørnet ?

__________      o      __________


Uuuuuhh, jeg ved det - en giga sol-rulle-støv-bade-plads !


Jeg er for lækker, lækker, lækker ;o)

__________     o     __________


Ingen bruger huggeblokken, før jeg er blevet retmæssigt kælet !

__________     o     __________


Et temmelig mislykket forsøg på at gengive en blå Anemone - Verner sidder fornærmet med ryggen til, mens man tillader sig, at give haven lidt opmærksomhed.

__________     o     __________

Verner på sin yndlingsplads, på barkflissen under Grantræet - lige overfor  køkkenvinduet, så man ikke går glip af noget.


Nu fik du vækket mig - så må jeg hellere strække lidt ud, efter en hård workout-søvn.

__________     o     __________

Man kan godt blive tørstig og så er det godt med lidt vand fra vandkanden

Fik du det?

Ej nu gider jeg altså ikke mere, du.

__________     o     __________

Tak til dagens gæsteblogger, Verner.

tirsdag den 8. maj 2012

Rhododendronbedet skal følges lige nu

........for ballet er begyndt og gæsterne står i kø for at vise deres skrud ;o)

Beklager at bedet endnu ligger lidt i skygge, af en ellers helt vidunderlig morgensol, som skoven mod øst skygger for.





Men nok er ballet begyndt - men det er kun lige begyndt.
Jeg har prøvet at filmet bedet fra flere sider og i hele sin længde, så man kan få en fornemmelse af hvor meget der endnu er i vente - tænk, der hvor der endnu blot er stedsegrønt, vil der inden længe være lyst helt op af fantastiske prangende farver - jeg forbavses og forundres hvert år :o)






...........og lige tilsidst en afstikker til Syrenen, som også står på spring i kulissen - den er skøn og jeg elsker når Syrenerne blomstrer........og det jo lige om lidt, som det ses :o) :o) :o)


Ønsker dig en dejlig dag

lørdag den 5. maj 2012

Ude af kontrol

Nu er jeg nok lidt af en kontrol-freak - og kan godt lide at farverne matcher og koordineres i både min bolig og have, sådan har det altid været og selv om jeg af og til forsøger at slippe tøjlerne lidt - ja så tænker og ser jeg i farver overalt og kan ikke lade være med stræbe mod "farve-perfektion".

Men nu har jeg heldigvis fået mig så stor en have og endda grænsende lige op til "vild" skov, at jeg simpelthen ikke kan styrer og regerer over det hele - hele tiden. Og det er der kommet dette skønne syn af.



Et gammelt fodertrug stod i stalden, da vi flyttede ind. Det blev midlertidigt parkeret op ad skoven og jeg satte 2 hvide Hortensia i det - stilligt, rent og pænt - så langt, så godt.
De efterfølgende år er der så røget en skøn blanding af Perlehyacint, Tulipan mv.  i trugget, efterhånden som de kom op de "forkerte" steder i haven - bare lige midlertidigt, du ved ;o)
Nu er der efterhånden et tumult at farver og ved du hvad - det gør mig faktisk glad i låget at gå forbi trygget og vide at jeg hverken kan eller skal styre alt med mine "mix and match nazistiske tendenser". Det hele går ganske glimrende alligevel.



Slip tøjlerne og nyd tumulten

fredag den 4. maj 2012

Det forsømte forår

....kan man vist kalde de sidste 4-5 uger, hvor smertefulde rygproblemer har afholdt mig fra at kunne lave de store armbevægelse i haven og få fingrene i jorden, sådan for alvor.

Af sammen årsag er der heller ikke blevet blogget ret meget - jeg har simpelthen ikke kunne udholde at sidde ned så længe.
Men nu går det efterhånden fremad og det kan blive til en forårshilsen og et forårskig i Karlelunden.
For heldigvis klarer haven, nu alligevel, ganske glimrende at iklæde sig forårsdragten, helt uden min indblanden......og det er da skønt at vide.

En havevandring i gårsdagens aftenssol, gav disse nydelser "i kassen"........med kærlig forårshilsen Karlelunden :o)



Den hvide Løjtnantshjerte - jeg nyder den og nyder den igen - det en absolut en af mine yndlings stauder.
__________________________________________________________________________

Duftsnebollen står i knop og enkelte er udsprungende............duften er eventyrlig, simpelthen.
___________________________________________________________________________













Magnoliaen har blomstret en tid og den HAR peeket.......men den er ny stadig et foto værd.
_______________________________________________________________________________

Rhododendronerne er også vågnet op til dåd..........overdådighed kunne man fristet til at sige ;o)
En del er sprunget ud - flere er lige på nippet - og andre lader vente på sig.
Jeg kender ikke deres navne, det var min svigerfars domæne - og nu hans eftermæle - smukt.
















____________________________________________________________________________________

 
Æbletræet og Kirsebærtræet pryder haven med deres blomsterflor
___________________________________________________________________________

Og så må jeg altså ikke glemme Bøgen, som lige nu står med sine helt unikke spæde nyudsprungende frisk grønne blade - det noget af det skønneste














Ja, sådan var der igår aftens i haven.......helt fortryllende