Lad det være sagt med det samme. . . . . . "Tøsehjørnet" er
ikke helt færdigt, . . . . . og hvad er FÆRDIG egentlig også for et ord. . . . .færdig bliver man vel aldrig med et bed - der er noget som viser sig lidt forkert i farven og må væk igen og/eller andet man opdager, som bare må med.
Som mange ved, har foråret været præget at sygdom, men jeg har lavet
hvad jeg kunne,
når jeg kunne.
Og nu synes jeg ikke "Tøsehjørnets" præsentation skal vente længere, så her kommer det altså - "færdigt" eller ej :o)
Idéen til "Tøsehjørnet" kom efter nedklipningen af en kæmpemæssig død Bambus i hjørnet af haven. Hvad søren stiller man op med sådan et kæmpemæssigt rodnet?
Jeg kunne hurtigt få øje på et
aaalt for stort slid ved at begynde at grave rodnettet op. Derfor besluttede jeg istedet at bygge et højbed, som kunne fyldes med god jord og de vidunderligste tøsede blomster og planter, for dette hjørne af haven var mildest talt misligeholdt og manglede lidt omsorg og opmærksomhed.
"Tøsehjørnet" blev et højbed på 7½ x 3½ m og har "ryggen" mod nord og vest og "næsen" mod øst og syd og er et bed med "sol - til halvskygge". Bedets farveholdning er såmænd bare tøset, dvs. alle mulige blomster i rosa, lyserød, lilla og lidt hvidt. Jeg har anvendt punktplantning i bedet, dvs. ikke to ens planter ved siden af hinanden, men en masse gentagelser igennem hele bedet, da jeg synes det giver et lidt vildt og grøftekants-agtige udtryk.
I bedet er sat flere forskellige Akeleje, Kobjælde, Hyancint, Jakobsstige, Soløje, Kongelys, Tjærenellike, Hosta, Hortensia, Roser, Storkenæb, Drejeblomst, Klatrehortensia, Cosmos, Verbena, Violfrøstjerne, Solhat, Isop, Hestemynte, Phloks og Buskbom...........og der ønskes Salvie, Kattehale, Ærenspris, Rosenskovmærke, Stjerneskærm, Slangeurt, Pragtskær og Scabiose.
Undervejs, har jeg sørme husket at tage lidt billeder - så her kan "Tøsehjørnets" tilblivelse ses trin for trin.
Efteråret 2011 - what to do med sådan et hjørne i haven?
Efterår 2011 - Fliser og død Syrisk-rose fjernes, bedet stikkes af og jorden/plænen vendes.
(et par roser og stauder i tøsede farver er midlertidigt flyttet ind)
--------------- o ---------------
Marts 2012 - Gnaverburene er fjernet, parabolen er fjernet og antennestativet savet ned til højden på Klatrehortensiaen (stativet bliver kønnere/gemt, når Klatrehortensiaen får løv).
De sortmalede planker til højbedet er ved at blive sat (der mangler lige en planke nederst t.v.).
--------------- o ---------------
Maj 2012 - Der er fuld gang i påkørslen af jord, der mangler endnu en del trillebørfulde, da billedet blev taget. Baggerst i bedet er lavet en lille flisegang, så det er muligt at klippe hæk og kommet til bedet bagfra, uden at skulle trampe rundt i blomsterne. Flisegangen er lavet af genbrugsfliser fra nedrivning af en væg, som er støbt ned i "Sørens stenblanding" fra Hemmelige Haver af Dalby.
Et par tilfældige beboere er allerede flyttet ind - en visenpind af en Hortensia, som får chancen, da den har udvist "gå på mod" med 3 grønne knopper og en ensom Spansk Margerit, som der ikke blev plads til i krukken ;o)........ja ja, så kender jeg mig selv igen - jeg kan ikke nænne at skille mig af med nogle af havens vækster.......men hva´- så er vi igang ;o)

Mellem hækken og flisegangen, kan måske anes et tykt lag af pinde/affaldsbrænde og bark. Det er lagt dels for at udligne højde forskellen (man skulle jo nødig gå og være bange for at falde ned...hia hi), men i særledeshed for at gøre det bare
lidt vanskeligere for Skvalderkålen at komme til. Men Skvalderkål det er da altså i den hæk og jeg
har forliget mig med tanken og synes af et ærligt hjerte også at dens hvide skærmblomster
er noget så kønne, så lidt må der altså godt være - det skal bare ikke tage overhånd.
--------------- o ---------------
Og her er vi så nu - Juni 2012
.......og jeg siger Jer, at der plantes ud og plantes ud. De mange små planter ser ikke ud af meget. De fleste har jeg selv avlet fra frø og planterne er endnu ganske små - "
men til næste år......bare vent og se til næste år, når det hele er vokset lidt til", fortæller jeg hele tiden mig selv og andre der gider lytte ;o) og jeg
glæææææder mig.
-------------------- o --------------------
Nu mangler der efterhånden kun at blive lagt en lille stribe med bondesten rundt om bedet, så plæneklipperen kan køre lige så fint forbi og græsset ikke sådan "totter sig" op at højbedets kant. Også skal stativet som Klatrehortensiaen klatre på males sort (efter løvfald).
Også mangler bedet lige et strejf og stænk af både Salvie, Kattehale, Ærenspris, Rosenskovmærke, Stjerneskærm, Slangeurt, Pragtskær og Scabiose i tøsede farver ;o)........kommer tid - kommer råd :o)
Ønsker Jer en dejlig søndag aften