torsdag den 7. juni 2012

Fejlleverance

I efteråret bestilte jeg 5 hvide roser til "det hvide hegn" i forhaven.
Nu blomstrer den ene af sorterne, som skulle have være 'Burnet Double White' - med lækre kopformede fyldte hvide blomster, men ak ak - den er da hverken kopformet, fyldt og bestemt heller ikke spor hvid!


Det er såmænd en yndig blomst - men ikke i mit strengt rene "hvide hegn".
Jeg har sendt leverandøren et billede og en mail, så nu afventer jeg spændt hans svar og ikke mindst løsning.

Hænder det tit eller sjældent, at man får sådan fejlleverancer i sin have, når man bestiller på nettet, spørger nybegynderen :o)

6 kommentarer:

  1. Jeg har endnu ikke prøvet at få fejlleverancer, men fejl sker der jo allesteder. Han sender dig fem nye roser med en undskyldning og så kan de her ryge over i tøsebedet ;o)

    SvarSlet
  2. Ja han burde i hvert fald sende dig 5 nye hvide roser. Jeg synes nu ikke det sker ofte, når man bestiller på nettet. Jeg har lige så tit oplevet det i butikker, at det f.eks ikke var den rose, man troede, man havde købt.

    SvarSlet
  3. Ups.... sød er den da, men over i det lyserøde bed med den :)

    SvarSlet
  4. Jeg krydser fingre for, at du får 5 nye hvide roser. Det har du fortjent. Jeg har ikke decideret fået fejlleverancer, men jeg køber ALDRIG planter fra Holland mere. Det er noget skravl man får derfra - er min dyrekøbte erfaring.... Jeg købte 10 allium i hvid i år - men kun EN kom op. Det er jo ikke en fejl, men det er underligt. Hvem har taget de 9 andre? ...

    SvarSlet
  5. Jeg har 7-9-13 ikke fået fejlleverancer ved køb på nettet. Men for et par år siden købte jeg en af de billige roser i et supermarked. Den skulle være lyserød men blev gul. - Du får helt sikkert sendt nye roser, hvis ikke må du jo lave et indlæg hvor du fortæller hvor du har købt dem.

    SvarSlet
  6. Jeg har kun prøvet det med blomsterløg, men aldrig med planter.

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at efterlade en kommmentar - det er også helt fint bare at kigge med :o)