Mormors Have

Modtag en mail fra en slægtning, på min fædrende side, som jeg ikke har haft kontakt med siden min barndom, hvor min far døede i et trafikuheld. Hun havde læst min blog.....juhu! .....og undrede sig over hvor mine interesser kom fra.
Det fik mig til at fundere over hvorfor eller hvorfra min lidenskab for både have og madlavning er opstået.
Hvorfor er jeg blevet så "pjattet" med have f.eks?

De første minder om haver, udspringer fra mine bedsteforældres have. Både farmor og farfars landbohave og mormors utraditionelle byhave. To vidt forskellige haver og vidt forskellige barndomsminder.

-------------------------------------------------------------------------

Vi starter i mormors have, som lå i byen - klods op og ned af et jernbanespor, egentlig ikke en særlig attraktiv eller idyllisk beliggenhed. Men bag de store hække var der alligevel et lille paradis at finde.
Husker jeg blev bange når toget kom buldrende langs hækken.......løb alt hvad mine små ben kunne.
Som mange børn gør, opfandt jeg livsvigtige regler, der måtte overholdes (ikke træde på de hvide striber i fodgængerfeltet, ikke træde på mellemrummene mellem fortovsfliserne osv.) - en af mine livsvigtige regler var, at jeg skulle nå op i sikkerhed ved mormors hus inden toget indhentede mig - jeg må åbenbart have nået det hvergang, for jeg er her jo endnu :o).

Mormors have blev ikke passet og plejet i alle ender og kanter - langt fra. Den voksede stort set som den ville og der blev bare klippet en gren eller en ranke når de hang for meget i vejen og slået lidt græsstier og græspletter hist og pist, så man kunne komme rundt i haven og sidde på udvalgte pletter.

Der var et tilgroet staudebed tæt på huset -  her havde Margueritter overtaget sammen med nogle vildtvoksende Valmuer, blå kornblomster og vilde høje græsser.......sådan mindes jeg det - smukt og det ville være vildt moderne og trendy nu, kære mormor <3.

Hele vejen rundt langs husmurene stod orange og gule morgenfruer og stokroser i alle regnbuens farver. I stokrosens blomst kunne man finde brumbasser. Mormor lærte mig hvordan man indfangede en brumbasse i en stokroseblomst og hvordan man forsigtigt brækkede blomsten af så man kunne gå rundt med brumbassens vrede brummelyd i haven.......man måtte ikke holde brumbassen fanget for længe, det var synd.....og man skulle passe på når man slap den fri igen, for så kunne den være gal - en spændende og farlig leg.

I mormors have måtte man lege og være over det hele - der var ikke opsat særlige legeredskaber, som sandkasse, gynger eller andet - man fandt selv på noget, brugte haven og sin lille kreative barnehjerne.

Bagerst i haven var en lille skov......og det var der jo så alligevel ikke,  kan jeg regne ud efter jeg er blevet voksen. Men der var en samling af måske 5-10 træer og en af stammerne lå ned.......den har jeg slidt meget på ved at gå balance på, kravle op og ned af, lave farlige hop fra og endelig løfte lidt af barken og finde bænkebidere....eller kugledyr, som vi kaldte dem, da de rullede sig sammen som små sorte kugler når man rørte ved dem. Samtidig lå "skoven" allerlængst væk fra huset - så herfra skulle der virkelig løbes stærkt når toget kunne høres i det fjerne......

Haven var også et tilholdssted for vinbjergsnegle og jeg indsamlede gerne en snegl eller to og lavede hus til dem. Jeg fik en skotøjsæske af mormor og så skulle der ellers indrettes med jord, græs og blomster til den stakkels snegl.......jeg var altid sød og kærlig ved sneglen.......men jeg tror nu den alligevel, helst havde været foruden min omsorg ;o)
Man måtte ikke få sneglen eller dens hus med hjem fra mormor, den boede i mormors have og hvis man overnattede hos mormor stak sneglen sjovt nok altid af i løbet af natten.........og man måtte starte forfra næste dag. Sneglene sender en kærlig tanke til mormor, deres evige redningsmand.

Dejlige minder om en frodig, vild og naturlig have og for tiden, der i 70´erne, nok en lidt uplejet og utraditionel have hos en ældre dame - men et frirum hvor man kunne være, opleve, lære og lege........og en skarp kontrast til mine forældres åbne, nyanlagte, frisérede og lidt uinteressante 70´er parcelhushave.

Farmor og farsfars landbohave må komme i næste blog.....den var også dejlig.