onsdag den 22. juni 2011

Haveplaner fra et Stue-vindue

Fik halset mig igennem en hektisk dag på jobbet - med mange hjemmebesøg, telefonopkald, megen opsamling i eget distrikt efter mange fridage og weekend-aftenvagte samt planlægning af morgendagens eksamination for min sygeplejestuderende - heldigt arbejdsdagen var på 9 timer, ellers havde jeg da ikke nået alt det ;o)
Min studerende skal "op i" et cancersår - altså lave sårpleje på en borger med et sådan sår og via sin sygepleje, bidrage til, at såret som bløder og lugter meget (som sådanne cancersår ofte gør), ikke hæmmer borgerens sociale liv mere end højst nødvendigt - efter den praktiske øvelse, har hun et døgn til at lave en lille rapport om sygeplejeøvelsen, hvor hun underbygger sine valg og handlinger med relevant teori.
Spændt på at se, høre og læse hvordan hun løser opgaven - sikker på det kommer til at gå godt, hun er en kvik og gæv pige :o)

---------------------------------------------------------------------------------------

Nu sidder jeg så, temmelig forædt i en herlig spicy "grønsags-oprydnings-linsesuppe", og kigger længselsfuld ud i haven, hvor det regner.
Den er bare SÅ grøn.....regnen og aftenslyset får plænen til at "skrige af grønhed" og Hostaerne, der har overtaget scenen i Rhododendron-bedet, står og ser super frodige ud.
Ja Rhododendron-bed.......det var nok aldrig et bed jeg selv ville have fundet på at anlægge - ikke fordi Rhododendron ikke er kønne, det er de skam - men måske lidt pompøse og påtrængende i deres skønhed - her jeg mere til den lidt mere uskyldsrene, sarte, forsigtige og måske lidt underspillede skønhed i naturen.....forstå I overhovedet hvad jeg mener, mon?
Nå, men det hersens store Rhododendron-bed (10 x 3 m) anlagde min, nu afdøde, svigerfar, som boede her i Karlelunden før os.....og derfor er bedet specielt og bevaringsværdigt for mig og min mand. Men jeg vil "spæde" det lidt op med andre planter - for når først Rhododedronernes øredøvende farveorgie er eksploderet i foråret, så ser bedet lidt for stedsegrønt ud, resten af året. Derfor er jeg begyndt, at sætte forskellige Hostaer i bedkanten, men kunne nu også godt bruge noget til at "stritte op" ind imellem de temmelig store (1-2 m høje) Rhododedroner, idéer modtages med kyshånd :o)

------------------------------------------------------------------------------------------------

Højbeds idéer søges også. Jeg vil gerne lave en lille "klosterhave" omme langs laden med alskens krydderurter og gamle lægeplanter.
Havde tænkt mig, at de skulle stå i nogle højbede, som man kunne rundt imellem, som en lille labyrint.
Men hvad skal jeg dog lave de højbede af?
Helst noget bæredygtigt og genbrugsfund - nogle gode erfaringer derude?

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Ja det var så aftenens havedrømme og planer her fra stue-vinduet af :o)

PS Så I Søren Ryges udseendelse om træhuset....hold da op, sådan et gad jeg godt at have!

3 kommentarer:

  1. Tak for din venlige kommentar omkring vores have.

    Til at live op på dit rhododendronbed på denne tid kunne jeg godt tænke mig at foreslå liljer. De er ikke alle så farvekraftige, men findes også i lyse, lette pastelfarver.

    Til din "klosterhave" har jeg set kanter til paller anvendt. De ligger klar til at blive klappet op til et kvadrat på ca. 120 cm. gange 120 cm. de er derved genbrug og er ret billige at anskaffe. Du kan eventuelt give dem noget træbeskyttelsesmaling for at give dem et pænt, ensartet udseende.
    Vh. Jørn

    SvarSlet
  2. Kære Helle.
    Til dit rhododendronbed prøv at se på Cimifuga, som bliver op til 2 meter høj. :
    http://www.google.dk/search?hl=da&safe=off&biw=1429&bih=1015&q=cimifuga&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.&pdl=300&um=1&ie=UTF-8&tbm=isch&source=og&sa=N&tab=wi

    Kan fås her:
    http://www.damholmgaard.dk/cimicifuga-ram-brunette

    Jeg har selv netop købt og plantet en i denne uge. Nu venter jeg bare på at der kommer lidt vækst i den.

    Vores kasser er lavet af træ, efterladt fra de tidligere ejere af huset. Det har vi været glade for, Og da jeg har lavet dem efter målet 170x170 kan man nå ind til midten, så man ikke får brug for at "træde" i bedet. Vi maler dem hvert år.
    Ellers må jeg give Jørn ret. Pallekanter er et godt bud. ;)

    Hav det godt..
    knus
    Eva
    evigglade.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Hej Jørn og Eva

    Tusind tak for Jeres gode forslag, både til højbede og surbund.....det er helt sikkert noget jeg kan bruge.
    Faktisk har jeg 40-50 paller i laden!!!
    Skal straks tjekke Eva link.

    Kh Helle

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at efterlade en kommmentar - det er også helt fint bare at kigge med :o)