Siddende her foran skærm og tastetur, med et glas kold hyldeblomstdrik, som smager af sol og sommer, her på en overskyet og lidt blæsende dag i juni.....bliver jeg lige pludselig helt blank - eller rettere sagt, jeg aner ikke hvor jeg skal ende eller begynde i den lovede fortælling om farmor og farfars store landbohave.
Men jeg må prøve at kaste mig ud i det - håber I kan følge med.
-----------------------------------------------------------------
Det var ikke så mange barneår, jeg nåede at oplevede i farmor og farfars have. Både min far og farfar døede alt fortidligt og farmor måtte flyttede fra deres dejlige sted, hvor hun og farfar havde boet og arbejdet hele deres voksenliv og sammen havde fået og opdraget 5 børn.
Farmor lever stadig og har aldrig fundet sig en ny mand i de snart 30 år hun har været enke.........."ingen kan alligevel måle sig med min Knud", siger hun.
Jeg vil alligevel prøve om jeg kan huske......stiller tiden 30-40 år tilbage og........
Vi ankommer på en ærtestensbelagt gårdplads hos farmor og farfar - et maskinværksted til højre, huset til venstre og noget lade og staldbygning ligefremme.....sådan lidt hestesko-formet.
Hele ejendommen ligger frit - omkranset af marker.
Foran og bag alle bygningere er der velpassede haver, for farmor og farfars have var ikke én have. Nej her var inddelt i mange områder og haver, som der jo tit er på sådanne landejendomme.
Der var indtil flere prydhaver og nyttehaver, alt sammen omgivet af læhegn i form af nogle træer, som jeg ikke husker tydeligt hvad bestod af.....husker dog at der voksede Mirabella blommer i et af de bageste hegn, for her spiste jeg engang Mirabella blommer med min far.........min far kunne godt lide blommer......og lakrids og is - men det hænger jo ikke på træerne.
Min farfar var smed og havde sit eget maskinværksted, Karleby Maskinværksted. Her reparerede han landbrugsmaskiner. Der var vist et par mænd ansat i værkstedet, husker de kom ind til middag og fik varm middagsmad i køkkenet, som min farmor, der var hjemmegående husmor, havde kokkeréret.
Bag maskinværkstedet, var et farligt sted, hvor vi børnebørn ikke måtte være - men jeg må jo alligevel have sneget mig til det nogle gange, for jeg husker at der lå bunker med gammelt jern og stod nogle tomme olietønder med skarpe "proptrækker" metalspåner i. Der var meget man kunne skære sig på og tvære sig ind i olie på.
Fra "skrotpladsen" kunne man, med stor forsigtighed, komme igennem en......eller nok flere store buske med torne..........måske noget vildrose som voksede over nogle andre buske. Der var nærmest helt hult inden under buskene - en god hule og en fin smutvej om til et stykke med græs og træer. En lille kvadratisk have, der vist aldrig blev brugt til andet end plæne og træer. Jeg husker græsplænerne i farmor og farfars have, som meget grønne, tætklippede og skarpt afgrænsede ud til bede og træer..........jeg tror der har været "tjek" på det hos farmor og farfar.
Tættest på huset, lige når man trådte ud af bryggersdøren, husker jeg der var et lille baggård mellem hus og stald.....husker ikke helt om her var græs eller flisebelægning.....men her sad min farfar, hvis vejret var til det og brændte dun af slagtede ænder og høns - føj for en stank.
Lidt længere fremme var en have hvor vi børn måtte lege. Var her en flagstang?......i hvertfald var der sat et stort, tungt, hjemmelavet gyngestativ i jorden, med plads til 3 gynger. Det var lavet af nogle tykke, kraftige jernrør og støbt ned i jorden og malet hvidt - hvidt og solidt.....det kom aldrig til at stå og vippe.
Der var Studenternelliker i forskellige farver i et af bedene ved denne "gyngehave". Studenternelliker er en rigtig farmor blomst - sådan en god, hårdfør, fornuftig snitblomst, der holder længe..........fuldstændig som min farmor ;o)
Ved siden af "gyngehaven" lå prydhaven. Man kunne fra terassedøren i stuen gå ud i prydhaven. Der var et stort staudebed hele vejen ned langs hækken, ud mod vejen.........men jeg husker ikke blomsterne nærmere ........så de har måske været gule? - det er jeg nemlig ikke så pjattet med ;o)
Det jeg husker allerbedst fra prydhaven, er et frugttræ nede bagerst i haven, lige inden haven gik over i én stor lang rektangulær plæne, hvor der var sat nye helt små træer, som skulle have lov at vokse op - DEM måtte man ikke røre.
Jeg husker frugttræet så godt, fordi det var et alletiders klatretræ. Mindes ikke hvilken frugt, træet bar.
Farmor og farfar havde også nyttehave.......den husker jeg heller ikke så detaljeret, men den har helt sikkert været effektiv, som dem selv - husker blot lange rækker af jordbær og ærter, som vi plukkede i skåle. Stikkelsbærbuske, store rabarberblade og en stor vindrueranke op af staldmurens sydside......det er hvad jeg husker - og så, at farmor var/er ferm til at lave frugtgrød.
Farmor og farfars have var bestemt dejlig og noget de kunne være stolte af - men nok ikke eventyrlig for et barn og måske er det derfor jeg ikke husker den så detaljeret.
--------------------------------------------------------------------------
Sjovt, som jeg nu sidder her som voksen og fremkalder mig minder, fra mormors vildtvoksende byhave (se tidligere indlæg) og farmor og farfars velpassede effektive landbohave, går det pludselig op for mig, at jeg jo netop søger, at kombinere disse to typer af haver, i min egen have her i Karlelunden.
Jeg ønsker både at kunne høste i min have og samtidig må den ikke blive for "stram og pæn"....den skal være lidt "old style", eventyrlig og vild.......frodig og rund, som mig ;o)
Der er laaang vej med min have endnu, vi har jo kun boet her i 2 år.........og det meste er "park-lignende", ville en ejendomsmægler nok skrive.......men bid for bid og sæson for sæson, skal de 6200 2m nok blive mere og mere som jeg drømmer og ønsker.
Nu skriver jeg min have........og det er fordi, at have siger bare ikke min bedre halvdel en pind - han hjælper pligtopfyldende til når de store slag skal slås, som træfældning og I ved....sådan noget med maskiner. Han finder sig også i ind imellem i, at blive "slæbt" med rundt på havevandring og høre om alle mine planer og lytter pænt til min begejstring, når jeg opdager et eller andet af naturens små mirakler og bare må dele det - men jeg tror bestemt gerne jeg må kalde haven min ;o)
Det var enden på to af de mest betydningsfulde barndomshaver jeg mindes.......det var en fornøjelse at opleve dem igen :o)
Kære Helle. Tak for dit besøg. Jeg må sige at jeg nød dine ord. Det minder meget om min barndom. Og hele den "tid" som jeg voksede op. Jeg har dog ikke haft familie på en gård, men en farmor som boede tæt på en spændende og vild skov med kantareller og træer der også var væltet. Og i et hjørne af haven kunne man også gemme sig. Så tak for det. Dejligt at komme tilbage i et flash. Det er en stor gave du har - det med at skrive. Det er ikke alle der kan. Jeg er selv lidt kluntet til det, men prøver alligevel. ;)
SvarSletJeg vil glæde mig til at følge din blog.
Knus
Eva
evigglade.blogspot.com
Det er de samme billeder jeg har, gyngerne, blomsterne, blommerne og en sandkasse. De ansatte var nok Bent og min far. Kan du huske deres store seng. den var så høj.
SvarSletHej Eva/Evigglade
SvarSletTak for de pæne ord - synes nu også at du klarer dig fint på din blog.
Håber snart at kunne få indkøbt et kamera, så jeg kan være med på billederne...
Kh Helle
Hej Mette
SvarSletSå fandt du også din vej herind, dejlige kusine grinebidder......ja jeg kan godt huske deres kæmpe seng....tror det var en hel møbel-serie med toiletbord mv i ja....vel nærmest pistaciegrønt?
Kh
Opsamling.....efter livlig debat og kommenteren på mit indlæg om "Farmor og Farfars Have" på Facebook af alle mine fætre og kusiner, er vi kommet til "enighed om" ;o) :
SvarSletFlagstangen var altså et fuglefoderbræt
Nogle mener at gyngestativet var rødt
Det gode klatretræ var et æbletræ
Der stod også en gammel "død" traktor omme på "skrotpladsen"
Der var også Tagetes og Stedmoderblomster i haven
Nogle husker den særlige lugt ved farfars hobbyrum(lim! For farfar lavede modelfly - store modelfly, der kunne bære en motor og flyve!)
Alle husker Colliehunden, Bamse....så han SKAL også nævnes.
Jordbærbedet var så stort at INGEN kunne tømme det!
.....håber jeg fik det hele med :o)