En ny "Montana" i Folden og andre "Slyngler"

Idag nyder jeg en tiltrængt fridag fra jobbet, med streg under tiltrængt ;o)....og hvad kunne være bedre, end at gå ud på planteskolen og kigge på haveplanter i regnvejr, nej vel?!

Selv om vi næsten er i juli, så vovede jeg det ene øje og forkælede mig selv, med en ny clematis idag - en Montana Majorie.

(Clematis Montana Majorie - foto fra climbingplantsdirect.com)



Jeg synes den er skøøøn og glæder mig til at se den komme i vækst og klatre løs og ikke mindst blomstre.....altså...til næste forår først!
I silende regn blev den nye Montana plantet for foden af et gammelt æbletræ. Denne Montana kan blive optil 4 m. høj, så det kan blive et imponerende syn, når først den gror til, op af stammerne.

Jeg er ret glad for alle typer af klatreplanter - elsker "slynglerne" i haven.......de fylder i højden, klatrer, ranker, snor sig og hænger ned - det giver en stemming af  frodighed og vildskab - leder tankerne på eventyr - og så er jeg helt facineret af, at de rent faktisk KAN vokse på den måde. Ofte står jeg og studerer et "vildfarent" skud.....og tænker: "Hvor mon du er på vej hen"?.....og "Kender du mon din vej"?

I foråret fik jeg en  hvid Blåregn "Wisteria Longissima Alba", af min dejlige mor, som kender min forkærlighed for "slynglerne".
Den blev udplantet ved et højt, gammelt valnøddetræ, som har en lang todelt bar stamme, inden den smukke brede, hængende krone - håber Blåregnen vil vokse op og eventyrliggøre stammerne, med sine krogede stængler og hvide klaser.
Indtil videre går det lidt langsomt med klatringen - efter min tålmodighed ;o) Men se hvor eventyrligt det kan blive.

(Wisteria Longissima Alba - foto fra plants.ricenyrsery.com)

En anden succes er min Clematis Montana Rubens, som jeg plantede i foråret, i en tøndeformet kæmpe terracottakrukke. Jeg satte en 2 m høj gran-rafte ned i krukken, som "klatrestativ" og nu er gran-raften næsten dækket fra top til tå - det ser altså godt ud! Jeg er dog bekymret for vinteren......jeg får aldrig den livskraftige plante af raften igen og heller ikke rodklumpen op af den tøndeformede krukke - her skulle man jo have sit lidt nedgravede drømme væksthus, hvor sådanne skønheder kunne overvintre, ikk´ ......må finde en løsning (og det bliver næppe et kostbart væksthus) - men lige nu skal clematisens grokraft bare nydes :o) Har desuden én mere af slagsen ved æbletræet, den er knap så grokraftig, men klarer sig dog fint - den er fra min kære søster :o)

(Clematis Montana Rubens - foto fra gardenvines.com)

Nok fortabelse i havens "slyngler" for denne gang.........må de længe leve OG overleve vores efterhånden temmelige strenge Fimbul vintre :o(