Selv om vi næsten er i juli, så vovede jeg det ene øje og forkælede mig selv, med en ny clematis idag - en Montana Majorie.
(Clematis Montana Majorie - foto fra climbingplantsdirect.com)
Jeg synes den er skøøøn og glæder mig til at se den komme i vækst og klatre løs og ikke mindst blomstre.....altså...til næste forår først!I silende regn blev den nye Montana plantet for foden af et gammelt æbletræ. Denne Montana kan blive optil 4 m. høj, så det kan blive et imponerende syn, når først den gror til, op af stammerne.
Jeg er ret glad for alle typer af klatreplanter - elsker "slynglerne" i haven.......de fylder i højden, klatrer, ranker, snor sig og hænger ned - det giver en stemming af frodighed og vildskab - leder tankerne på eventyr - og så er jeg helt facineret af, at de rent faktisk KAN vokse på den måde. Ofte står jeg og studerer et "vildfarent" skud.....og tænker: "Hvor mon du er på vej hen"?.....og "Kender du mon din vej"?
I foråret fik jeg en hvid Blåregn "Wisteria Longissima Alba", af min dejlige mor, som kender min forkærlighed for "slynglerne".
Den blev udplantet ved et højt, gammelt valnøddetræ, som har en lang todelt bar stamme, inden den smukke brede, hængende krone - håber Blåregnen vil vokse op og eventyrliggøre stammerne, med sine krogede stængler og hvide klaser.
Indtil videre går det lidt langsomt med klatringen - efter min tålmodighed ;o) Men se hvor eventyrligt det kan blive.
(Wisteria Longissima Alba - foto fra plants.ricenyrsery.com)
En anden succes er min Clematis Montana Rubens, som jeg plantede i foråret, i en tøndeformet kæmpe terracottakrukke. Jeg satte en 2 m høj gran-rafte ned i krukken, som "klatrestativ" og nu er gran-raften næsten dækket fra top til tå - det ser altså godt ud! Jeg er dog bekymret for vinteren......jeg får aldrig den livskraftige plante af raften igen og heller ikke rodklumpen op af den tøndeformede krukke - her skulle man jo have sit lidt nedgravede drømme væksthus, hvor sådanne skønheder kunne overvintre, ikk´ ......må finde en løsning (og det bliver næppe et kostbart væksthus) - men lige nu skal clematisens grokraft bare nydes :o) Har desuden én mere af slagsen ved æbletræet, den er knap så grokraftig, men klarer sig dog fint - den er fra min kære søster :o)
(Clematis Montana Rubens - foto fra gardenvines.com)
Nok fortabelse i havens "slyngler" for denne gang.........må de længe leve OG overleve vores efterhånden temmelige strenge Fimbul vintre :o(
Hej Helle
SvarSletJeg glæder mig til billederne af alle dine slyngler med blomster på næste år.
Vi købte også en clematis montana i foråret, og den gror rigtig meget. Det bliver godt med blomsterne til foråret.
Jeg kan rigtig godt lide montana-arten, for de gror så godt.
- Ungersvenden
Hej Ungersvenden
SvarSletJa, du kan tro der skal komme billeder.....og EGNE billeder, til foråret af hele "slyngel-banden" ;o)
Så og læste også, at du havde god vækst i en ny Motana Grandiflora.....det er bare dejligt - den må du også lade os følge - så kunne det jo være den skulle være næste medlem af min "slyngel-bande" :o)
Hej Helle.
SvarSletDejligt med lidt billeder på bloggen.
Tænkte lige på om du måske ved hvadfor skadedyr som elsker blåregn? Min fine nye plante bliver ihvertfald ædt af et eller andet kravl, men jeg kan ikke se nogele dyr.
KH Nete
Hej Nete
SvarSletÅh gru...er der nogle der æder af din Blåregn :o(
Jeg ved ikke ret meget om skadedyr i planter....så hvem der lige går og sætter tænderne i den, er da et godt spørgsmål.
Måske du er så heldig at en anden haveblogger ser din kommentar og har en lys idé ?
Nete, på havenyt.dk plejer man at kunne finde de fleste svar på den slags spørgsmål. :-)
SvarSletHey there! Do you know if they make any plugins to assist with Search
SvarSletEngine Optimization? I'm trying to get my blog to rank for some targeted keywords but I'm
not seeing very good success. If you know of any please share.
Thank you!
My blog post: jackpot 6000