mandag den 6. maj 2013

Begejstringen vil ingen ende tage

Slet ikke i disse lune dage, hvor alt virkelig tager fart og fat.
Jeg går flere havevandringer daglig og der lyder mange "nææh", "uuuhh" og "ååhh" bag hækken.
Jeg lever og ånder med haven og mærker livets cyklus og naturens puls så intenst, samtidig med, at jeg føler mig så uendelig lille, i dette inferno af saft og kraft. Det er forår dybt i min sjæl.

Det føles helt umuligt at vælge hvad, der skal med på bloggen i øjeblikket, hvor alt hidkalder sig min opmærksom. Alligevel er det Kæmpe-Stenbræk, jeg vil hylde og fremhæve idag.
Se bare hvor yndig den står i blomst med sine kraftige saftspændte stængler og små smukke rosa blomster, her i det tidlige forår. Men Kæmpe-Stenbrækkens fortræffelighederne stopper ikke ved den smukke blomstring (som brumbasserne iøvrigt også er kæreste med).



Den udmærker sig også ved at være stedsegrøn, hvilket er sjældent for en staude og ganske herligt, ikke mindst i vinterhalvåret, hvor haven ofte kan blive lidt vissen og brun.
Sidste forår satte jeg en mængde Kæmpe-Stenbræk, som "solskjold" foran fødderne på mine Klematis, der kravler i æbletræet. Skjoldeffekten var egentlig hovedformålet med valget af Kæmpe-Stenbræk. Men jeg skal da love for at jeg har fået så meget mere glæde af dem.



Til sidst må jeg altså også lige nå, at løfte sløret for Løjtnantshjerterne..........de er liiiige på nippet til at blomstrer.
Billedet er taget i morges og der er sket endnu mere i dagens løb, så mon ikke jeg kan notere dem for blomstring imorgen?



Lidt at reflektere på ;o)

"Hvis foråret kun kom én gang hvert århundrede, i stedet for en gang om året, eller brød frem med en lyd som af et jordskælv og ikke i stilhed, hvilken forundring og forventning ville der ikke være i alle hjerter ved at opleve den mirakuløse forvandling. Men nu signalerer den stille fremkomst intet andet end nødvendighed. For de fleste mennesker er det kun miraklets ophør, der ville være mirakuløst; Guds krafts evige udfoldelse synes at være mindre vidunderlig end dens tilbagetrækning ville være."
Henry Wadsworth Longfellow (amerikansk digter, 1807-82)

___________________________________________________

6 kommentarer:

  1. Du har fuldstændig ret - det er svært at vælge, hvad der skal med på bloggen.Og hvor sker der meget i løbet af sådan en varm forårsdag, som vi har haft i dag. Stenbrækkens blomster er så fine, især i nærbillede.

    SvarSlet
  2. Ja alt går så stærkt lige nu, jeg går også og holde nøje øje med løjtnantshjerte rundt om, for de er lige på nippet, som hos dig.
    Ser først nu at du har skiftet job, jeg har stor respekt for dit nye job, som betyder så meget for mange. For 13 år siden, da hospice ikke var så udbredt, havde jeg plejeorlov og passede min mor de sidste måneder. Jeg er taknemmelig for at jeg havde muligheden og jeg tror, håber, ikke at vi havde valgt anderledes, men ikke alle har jo den mulighed. Og der gør hospice en vigtig forskel.
    Kh Anne Mette

    SvarSlet
  3. Det hele eksploderer nærmest derude nu, men hvor er det skønt. Du har en pointe med den kæmpe stenbræk, og selvfølgelig kan den bruges som fod skygge til clematis - smart :)

    SvarSlet
  4. Ja det var en rigtig god idé at bruge den som skygge til clematis. Sjovt nok har jeg lige klippet blomsten af mine, den hang med hovedet. Hvorimod mine løjtnantshjerter slet ikke er så langt som dine.

    SvarSlet
  5. Dejlige billeder. Jeg vil da også bruge Kæmpestenbræk til skygge for Clematissen.
    godt med nye ideer.

    SvarSlet
  6. Tak for anbefalingen af stenbræk, skønne billeder og et meget fint citat.

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at efterlade en kommmentar - det er også helt fint bare at kigge med :o)