søndag den 17. juni 2012

Tøsehjørnet trin for trin

Lad det være sagt med det samme. . . . . . "Tøsehjørnet" er ikke helt færdigt, . . . . . og hvad er FÆRDIG egentlig også for et ord. . . . .færdig bliver man vel aldrig med et bed - der er noget som viser sig lidt forkert i farven og må væk igen og/eller andet man opdager, som bare må med.

Som mange ved, har foråret været præget at sygdom, men jeg har lavet hvad jeg kunne, når jeg kunne.
Og nu synes jeg ikke "Tøsehjørnets" præsentation skal vente længere, så her kommer det altså - "færdigt" eller ej :o)

Idéen til "Tøsehjørnet" kom efter nedklipningen af en kæmpemæssig død Bambus i hjørnet af haven. Hvad søren stiller man op med sådan et kæmpemæssigt rodnet?
Jeg kunne hurtigt få øje på et aaalt for stort slid ved at begynde at grave rodnettet op. Derfor besluttede jeg istedet at bygge et højbed, som kunne fyldes med god jord og de vidunderligste tøsede blomster og planter, for dette hjørne af haven var mildest talt misligeholdt og manglede lidt omsorg og opmærksomhed.

"Tøsehjørnet" blev et højbed på 7½ x 3½ m og har "ryggen" mod nord og vest og "næsen" mod øst og syd og er et bed med "sol - til halvskygge". Bedets farveholdning er såmænd bare tøset, dvs. alle mulige blomster i rosa, lyserød, lilla og lidt hvidt. Jeg har anvendt punktplantning i bedet, dvs. ikke to ens planter ved siden af hinanden, men en masse gentagelser igennem hele bedet, da jeg synes det giver et lidt vildt og grøftekants-agtige udtryk.

I bedet er sat flere forskellige Akeleje, Kobjælde, Hyancint, Jakobsstige, Soløje, Kongelys, Tjærenellike, Hosta, Hortensia, Roser, Storkenæb, Drejeblomst, Klatrehortensia, Cosmos, Verbena, Violfrøstjerne, Solhat, Isop, Hestemynte, Phloks og Buskbom...........og der ønskes Salvie, Kattehale, Ærenspris, Rosenskovmærke, Stjerneskærm, Slangeurt, Pragtskær og Scabiose.
Undervejs, har jeg sørme husket at tage lidt billeder - så her kan "Tøsehjørnets" tilblivelse ses trin for trin.

Efteråret 2011 - what to do med sådan et hjørne i haven?


Efterår 2011 - Fliser og død Syrisk-rose fjernes, bedet stikkes af og jorden/plænen vendes.
(et par roser og stauder i tøsede farver er midlertidigt flyttet ind)
---------------     o     ---------------

Marts 2012 - Gnaverburene er fjernet, parabolen er fjernet og antennestativet savet ned til højden på Klatrehortensiaen (stativet bliver kønnere/gemt, når Klatrehortensiaen får løv).
De sortmalede planker til højbedet er ved at blive sat (der mangler lige en planke nederst t.v.).
---------------     o     ---------------

Maj 2012 - Der er fuld gang i påkørslen af jord, der mangler endnu en del trillebørfulde, da billedet blev taget. Baggerst i bedet er lavet en lille flisegang, så det er muligt at klippe hæk og kommet til bedet bagfra, uden at skulle trampe rundt i blomsterne. Flisegangen er lavet af genbrugsfliser fra nedrivning af en væg, som er støbt ned i "Sørens stenblanding" fra Hemmelige Haver af Dalby.
Et par tilfældige beboere er allerede flyttet ind - en visenpind af en Hortensia, som får chancen, da den har udvist "gå på mod" med 3 grønne knopper og en ensom Spansk Margerit, som der ikke blev plads til i krukken ;o)........ja ja, så kender jeg mig selv igen - jeg kan ikke nænne at skille mig af med nogle af havens vækster.......men hva´- så er vi igang ;o)


 Mellem hækken og flisegangen, kan måske anes et tykt lag af pinde/affaldsbrænde og bark. Det er lagt dels for at udligne højde forskellen (man skulle jo nødig gå og være bange for at falde ned...hia hi), men i særledeshed for at gøre det bare lidt vanskeligere for Skvalderkålen at komme til. Men Skvalderkål det er da altså i den hæk og jeg har forliget mig med tanken og synes af et ærligt hjerte også at dens hvide skærmblomster er noget så kønne, så lidt må der altså godt være - det skal bare ikke tage overhånd.
---------------     o     ---------------

Og her er vi så nu - Juni 2012
.......og jeg siger Jer, at der plantes ud og plantes ud. De mange små planter ser ikke ud af meget. De fleste har jeg selv avlet fra frø og planterne er endnu ganske små - "men til næste år......bare vent og se til næste år, når det hele er vokset lidt til", fortæller jeg hele tiden mig selv og andre der gider lytte ;o) og jeg glæææææder mig.





--------------------     o     --------------------

Nu mangler der efterhånden kun at blive lagt en lille stribe med bondesten rundt om bedet, så plæneklipperen kan køre lige så fint forbi og græsset ikke sådan "totter sig" op at højbedets kant. Også skal stativet som Klatrehortensiaen klatre på males sort (efter løvfald).
Også mangler bedet lige et strejf og stænk af både Salvie, Kattehale, Ærenspris, Rosenskovmærke, Stjerneskærm, Slangeurt, Pragtskær og Scabiose i tøsede farver ;o)........kommer tid - kommer råd :o)

Ønsker Jer en dejlig søndag aften

11 kommentarer:

  1. Sjovt at følge tilblivelsen af bedet - det bliver garanteret fantastisk til næste år, når alle planter er tre gange så store. Jeg genkender det med afstanden mellem planterne fra mit nye lille terrassebed :o)

    SvarSlet
  2. Meget fin serie - og bedet er jo allerede SÅ meget bedre end "det forsømte hjørne" God ide med stien bag bedet forøvrigt - men nu bliver jeg jo så nød til at ønske mig "hemmelige haver" i fødselsdagsgave for at se opskriften - hi hi

    SvarSlet
  3. Uhmm hvor er det et dejligt bed. Det med at tænke 'bare vent til næste år' kender jeg alt til.... Sådan er det jo med nye bede, men jeg synes nu du har fået det fyldt rigtig flot ud.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
  4. God idé at lave det til et højbed, det bliver flot, når det hele vokser sammen, det er jeg sikker på. Jeg er bange for at rosenskovmærke ikke overlever en forsendelse, ellers ville jeg gerne sende til dig. Der er ikke mange rødder på den.

    SvarSlet
  5. Jeg synes at dit nye tøsebed er skønt allerede. Vi garvede havenisser kan jo sagtens se for os at tingene fylder mere efterhånden :-)
    Jeg synes at det er en rigtig smart måde du har løst de forskellige 'problemer' med bambusrod og sti bagtil til hækkeklip og service. Jeg tror at du kommer til at elske dit tøsebed :-)

    SvarSlet
  6. Sikke en forbedring :-D Det hjørne var da trist, at se på, før du gik i gang.
    Kender godt det med, at man sige "bare vent til næste SÅ...". Sådan går jeg også og siger om min "frugthave". For det er endnu ikke som jeg vil have det, men når jeg ser billeder der bare er 3 mdr. gamle er der virkelig sket meget. Så jeg prøver at nyde det som det er´, og glæder mig til næste år.
    Så kære Helle, glæd dig nu over hvor langt du er nået med "tøsehjørnet". Det ser jo allerede rigtig godt ud :-D

    Marianne :-D

    SvarSlet
  7. Det har da givet et helt andet look du har fået i det hjørne. Og jeg kan da godt forstå, at det har taget sin tid, for I har da lavet en masse arbejde med bedet. Det ser godt ud og med tøsefarverne, så bliver det endnu bedre :-)

    Når du skriver bondesten er det så det samme som marksten? Jeg vil glæde mig til at se kanten, for jeg har netop fået problemet med græstotterne ved mine nye højbede i urtehaven. Så jeg håber, at jeg kan få lidt inspiration :-)

    SvarSlet
  8. Der er da sket noget af en forandring i det hjørne af haven, kan godt forstå du er glad for det :-)

    Sjovt at du selv har lavet de fleste af planterne. Med alle de planter du har sat i det bed, er der ingen tvivl om, at det er lukket rimelig godt til allerede til næste år :-)

    SvarSlet
  9. Super dejligt hjørne du har fået lavet. Det er opmuntrende at finde billeder frem på den måde, så man rigtig kan se, hvor meget man faktisk får forandret.

    SvarSlet
  10. Så fantastisk det dog bliver Helle....og tro mig, inden du får set dig om er det hele vokset godt til og gør et helt fantastisk godt skue.Glem nu ikke at fodre bedet med masser af løg til efteråret ;0)

    Jeg kan mærke det er et stykke tid sidne jeg har været forbi......men årstiden gør "desværre" at der ikke bliver brugt helt den samme mængde tid foran skærmen som i vinterhalvåret.

    Jeg har været ved at læse lidt op og det gør mig utroligt ondt som I pludselig er blevet ramt af sygdom i familien......jeg håber dog at du/I er ved godt mod og efter omstændighederne har det godt og at I kommer til at nyde den forestående sommer på trods.

    Fantastiske billeder af dine vilde kørvel.......misundelses værdige ;0)

    Kæmpe knus Dorthe

    SvarSlet
  11. Det ser rigtig godt ud.
    Rigtig fin du viser hvad der er sket trin for trin.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at efterlade en kommmentar - det er også helt fint bare at kigge med :o)