søndag den 9. oktober 2011

Den nåede det lige

Den strenge vinter tog hårdt på Hortensiaerne og især dem i krukkerne har lidt. Flere var frosset så voldsomt tilbage, at det var nogle sølle pinde, som var for jammerlige, til at have stående fremme i krukker, så de blev plantet ud i Rhododendron bedene og er sådan nogenlunde ved at komme til hægterne igen - dog ingen blomster i år :o(

Og endelig var der denne her, som fik lov at blive i sin krukke, om end jeg havde min tvivl omkring den - men efter god og kærlig pleje sommeren over, blomstrer den endelig (med én blomst), nu her lige inden nattefrosten efter sigende skulle sætte ind :o(
Jeg havde ikke troet det ville komme til at ske i år, sådan som den så ud i foråret - så den ene blomst må da fejres og hyldes her på bloggen :o)


Jeg kender ikke Hortensiaens navn - men det er "supermarkedsplante" med hvide/lime blomster og mørkegrønt løv.
Der er flere knopper  på vej, 3 har jeg talt  - de når næppe at springe ud, desværre.
Hvordan beskytter I andre Jeres krukkeplanter om vinteren?
God søndag derude :o)

4 kommentarer:

  1. Hvor er den smuk, spændt på at høre de kloge hortensiafolk hvad det er for en :o) Skønt at det lykkedes den at komme lige her "på falderebet".

    Selv sætter jeg krukker som skal beskyttes i drivhuset og i år tror jeg der flytter flere derind. Det er fint med stauder og buske i krukker, men det er også koldt og hårdt for dem med de strenge vintre. Sidste vinter mistede jeg lidt forskelligt og det er så ærgeligt.

    Også en rigtig god søndag til dig.

    SvarSlet
  2. Godt at den lige nåede det :)

    Vi har en stor hortensia i en krukke som kommer i drivhuset om vinteren sammen med øvrige krukker (roser m.v.). Når der så loves frost over 10° tænder vi et par bloklys derude, som sikrer frostfri temperatur. Det skal også lige nævnes at vores drivhus er et "termo" drivhus med dobbeltlag plastik.

    God søndag :)
    Ulla

    SvarSlet
  3. Ja suk, det drivhus mangler jeg altså og desværre står det ikke lige over hverken top 3 eller 5 på "to do" listen.
    Jeg tror jeg vil prøve at tage krukkerne ind i et udhus med to gode store vinduer i år - så må vi se henad foråret hvordan det spændte af :o)

    SvarSlet
  4. Hej Helle
    Ja jeg mangler også drivhuset, heldigvis har jeg ingen krukker, det kan jeg ikke overkomme sammen med alt det andet. Men dahliaknoldene mangler et frostfrit sted at bo. Dem jeg havde sidste år døde alle.
    Jeg har en hortensia magen til din hvide, den har ikke blomstret i flere år, men ser ud til at den er ved at komme sig, så jeg håber på blomster næste år. Kender desværre ikke navnet, det var en foræring.
    Hydrangea macrophylla 'Snowball' Måske er det denne her? Det lyder lidt som den. Prøv selv at google den

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at efterlade en kommmentar - det er også helt fint bare at kigge med :o)