fredag den 19. juli 2013

Højsommer

Der er varmt og ikke mindst tørt ude i sommerhaverne, men indtil videre klarer haven, i Karlelunden, sig uden vanding......nu må vi se hvor længe dét kan holde.

Jeg ved der er længe mellem mine blogindlæg - men foråret bød jo på jobskifte og nogle uventede alvorlige forskrækkelser gennem forsommer og sommer (måske I hører nærmere om det, når jeg selv har fordøjet det hele) - så alt i alt, har der været en del at forholde sig til i mit liv de seneste måneder........så jeg har prioriteret min tid til familien, job og have - men idag blev der tid til et lille indlæg om haven her og nu.

Jordbærene synger på sidste vers, men der kan stadig høstes til en lille dessert. Og så er jeg igang med at få alle stiklingerne til at rodfæste sig i potter - for i efteråret skal der anlægges et større (læs kæmpe stort) jordbærbed, da jeg gerne vil have så mange bær, at det er umuligt at spise sig ud af det og der derfor kan fryses ned til de kolde tider også.


Ét stor potte-rodderi i urtegården, når de hundredevis af jordbærstiklinger skal rodfæstes.


Af andre frodigheder i urtegården kan nævnes Squash og Citronmelisse.



Squashene blev sået lidt sent, men har dog sat blomster, så mon ikke jeg når at få frugter også.  
Jeg har ladet mig fortælle, at hvis man spiser dem, som helt spæde, skulle de være lidt af en delikatesse a la asparges - så det skal prøves i år, forhåbentlig.



De 3 planter af Citronmelisse, er meget grovillige og der laves kandevis af the, som jeg nyder iskold og gerne i æbletræets skygge - det er en hverdags luksus i sommervarmen.
Glemmer jeg at klippe bare en uges tid, ser planterne vældig langhårede ud, som på ovenstående billede.
__________________________________________________________

I det purpurfarvede staudebed "Tøsehjørnet" er det særligt Røllike, Solhat og Valmue, der stråler om kap lige i øjeblikket.








Glædelig sommer 



3 kommentarer:

  1. Det lyder, som om du har haft et begivenhedsrigt forår. Frodige planter og blomster du viser.Her i haven synes jeg bestemt, at tørken er ved at sætte sit triste præg på mange planter, så vi har vandet de mest udsatte ting.

    SvarSlet
  2. Smukke billeder fra dit tøsebed Helle, det ser godt ud det hele. Det er et stort arbejde med så mange jordbær, der skal plukkes og ordnes, håber du får glæde af det. Fortsat god sommer til dig.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  3. I've been surfing online more than 4 hours today, yet I never
    found any interesting article like yours. It's pretty worth enough
    for me. In my opinion, if all webmasters and bloggers made good content as you did, the internet will be much more useful than ever before.



    my weblog - come Dimagrire In fretta

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at efterlade en kommmentar - det er også helt fint bare at kigge med :o)