onsdag den 2. november 2011

Havedrømme

Jeg har nu blogget siden juni og det har været en overraskende rejse, som jeg ikke kendte målet med....og jeg rejser til stadighed :o)

Nu her efter 4-5 måneder i blog-universet, kan jeg se, at jeg nok er endt som en haveblogger - det var ikke min hensigt, for jeg vidste slet ikke, ved rejsens start, at der fandtes sådan en kategori, men det gør mig ingenting, for jeg elsker blog-oasen hvor jeg er endt, med alle dens entusiatiske og glade havemennesker - og hvor er jeg blevet taget godt imod - det har været en stor og glædelig oplevelse, tak for det.

Som jeg før har nævnt, flyttede vi (min mand og vores 2 drenge) ind i Karlelunden sommeren 2009.
Det er en stor grund på 6200 2m, hvoraf ca. 3000 2m er fredskov - det er skøn plet i Danmark og jeg elsker den megen plads og omgivelserne med skov og åbne marker.

Meget af vores tid har dog gået, og går til stadighed, med at sætte huset i stand og rydde op i udbygningerne, som stod som da de blev forladt for 10-20 år siden, hvor Karlelunden fungerede som et mindre landbrug og dyrehold - så der har været nok at tage fat på (og det er faktisk endnu).

Haven har der altså ikke været megen tid til - men jeg er en glad havedrømmer.
Det er en side, der er spiret ganske stille frem i mig, de seneste år, nok fra jeg har været i midten af 30 érne ca.

"Drømme er livets krydderi" (Citat Troels Kløvedal)

.....og hvor har han ret. Jeg elsker at sidde og bladre i havebøger, kigge i planteskolerne på nettet og tegne min have på papir og gøre noter med ønsker og idéer...... jeg drømmer - drømmer store drømme om en frodig, romantisk og lidt vild have, med alskens planter og især blomster.
Blomster der klatrer og kravler op og ned - ind og ud - og allevegne. At gå i haven og høre den summe af insekt- og fugleliv, lade mig beruse at dufte- og synsindtryk.....suk hvor jeg længes.

Efter jeg er "kommet i kløerne" på havefolket herinde, har jeg fået endnu mere blod på tanden og ved, at jeg bliver nød til at leve mine havedrømme ud - jeg kan ikke vente længere - jeg kan ikke lade være.

Der er dog lang vej inden Karlelunden tager sig ud, som de billeder jeg har på nethinden (hvis nogen sinde).
Som haven er nu, består den hovedsaligt af en kæmpe plæne, heldigvis med en del store og gamle træer, en lille naturlig dam og så 2 Rhododendronbede.

Mine sparsomme tiltag består i, at have plantet et par Klematis op af et æbletræ, etableret en lille urtegård med 6 højbede (ja den mangler belægningssten rundt om og beplantning, så I må først få den at se, når den er fin at vise frem...ha ha). Og pt. er jeg i færd med at etablere et levende hegn af forskellige hvide roser i forhaven.
Der udover har jeg ryddet "lidt" op, da mange træer og buske stod alt for tæt og dannede rum de forkerte steder, ifølge min "masterplan". Så der er blevet fortaget en større motorsavs-massakre på matriklen de 2 seneste somre.

Nu er tiden inden, hvor jeg skal videre, med noget opbygning.
Derfor har jeg bestilt en mængde frø, i håb om, at jeg selv kan lave de fleste planter til haven - for det koster jo en del at indkøbe fine store planter, især når man ingenting har fra start og har mange 2m at boltre sig på :o/

Så i det tidligere forår bliver alle vindueskarmene invaderet af plastikbakker med såjord og så må vi se hvor heldig eller dygtig jeg er.
Håber desuden at vinteren vil være mild i år, så jeg kan få gjort 1-2 bede klar (vendt plæne, sat bedafgrænsning mv) til forårets og sommerens små indflyttere.

Tak til alle I dejlige og inspirende havemennesker - I har virkelig pustet til ilden hos mig :o)

Jeg lapper Jeres billeder og ord i mig, som var det fløde - og jeg en fed hankat.
Det er ikke altid, jeg har tid til at efterlade en kommentar hos Jer (eller kan finde på noget "genialt" at sige) - men jeg ser DET HELE :o)

14 kommentarer:

  1. Dejligt at du ikke nøjes med at drømme, men at du også gør en hel masse! Inspirerende at læse.

    SvarSlet
  2. Det skal nok blive godt, bare giv dig god tid og drøm videre, du har i hvert fald den rette indfaldsvinkel til det :-)
    Pludselig står du med en stor dejlig have, som du kan glæde dig over dagligt.
    Blog-oasen er bare god, den gør at man ikke bliver ensom i sin have :o)
    Hvor meget have har du egentlig i m2?

    SvarSlet
  3. Hej Dorthe: Tak skal du have og kan kun sige i lige måde :o)

    Hej Lisbeth: Tak for de søde ord.
    Ja nu skal jeg jo til at regne....
    Starter med at trække skoven fra (den er jo fredet, så den må jeg ikke lave have i), så er jeg nede på ca. 3200 2m. Men så skal grundarealet på stald + lade + bolig + udhuse + gårdspladsen trækkes fra....tænke tænke.
    Tror jeg ender på 2600 - 2700 2m eller der omkring. Håber dog at kunne anvende måske 1/4 til køkkenhave.
    Kh Helle

    SvarSlet
  4. Du lyder som en have-tosse lige efter mit hovede :-)
    Jeg har haft denne, min første og eneste have, i 14 år. Og ih, hvor jeg også drømte i mange år, og stille og roligt fik jeg også min drømmehave i virkeligheden.
    Og ved du hvad. Mange af de drømme jeg havde, og kunne se i fantasien, er siden blevet droppet og erstattet med noget andet og bedre. Og så var det jo rigtigt heldigt, at jeg ikke havde tid og råd til at lave det hele med det samme.
    Min have er jo bitte-lille i forhold til din. Men jeg har stadig et pænt stor hjørne tilbage, hvor vores kaniner bor. De skal være der til de er væk, men vi skal ikke have flere. Og jeg kan love dig for at jeg har også har drømme for det hjørne :-)
    Mit råd til dig som 'nyere' haveejer, er at skrabe til dig af gratis og billige planter, fra andre og fra plantemarkeder osv. Så får man en rigtigt god grundstamme i haven. Og man kan jo altid fjerne dem igen, hvis man får noget bedre. Det er sådan jeg har bygget min 'plantesamling' op over årene.

    SvarSlet
  5. Hej Hanne
    Tak for de søde ord, gode råd og opmuntring - hvor er det rigtig, det er nok meget godt man ikke har tid og råd til at indfri alle input og "gode" idéer lige med det samme ;o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  6. Det er godt med drømme. Der er ikke grænser for, hvad man kan udrette og ønske, og blogverdenen giver en kun mere stof til drømmeriet.
    Det bliver spændende at følge dine projekter i haven ;-)

    SvarSlet
  7. Hej Helle-missekat :)
    Om nogen forstår jeg din interesse og drømme. Det er godt at have drømme, - for uden dem - er verden jo ikke det samme.
    Der skal noget til at sætte gang i tankerne, - og tid til at få dem ført ud i livet. Tiden kan virke sparsom, - og man har aldrig nok til alle de drømme man har, men trods det, føler jeg alligevel at jeg får MAX ud af min have. Der er jo ikke kun målet, men rejsen der skal nydes...
    Det at man har nogle at dele med - her i Blogland (ja dig - og andre dejlige bloggere), det er bare ekstra livsbekræftende.

    Jeg vil glæde mig til at følge dig - i dine mange projekter. Og højbedene glæder vi os til at se til sommer. ;)

    SvarSlet
  8. Jeg synes det er dejligt, at du er 'endt' som haveblogger 'kassen' - og jeg er helt enig, det er et voldsomt inspirerende fællesskab. Man bliver enormt inspireret hele tiden, puha... mon man bliver immun på et tidspunkt? Nej, det håber jeg naturligvis ikke og jeg glæder mig til at følge dig i alt det, du skal igang med.

    Og hvis du får lyst til at skrive om andet end have, så tror jeg at vi alle gerne læser med alligevel :)

    SvarSlet
  9. Hej Ina, Eva og Anne Mette
    Ja, det er skønt at dele sin hang til have og blive inspireret.
    Og so du Eva skriver, det er oftest rejsen der tæller....og heldigvis for den er lang ;o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  10. Jeg kan godt forstå at du har STOR drømme, når du har en så STOR have.. nu er det mig der er misundelig.

    SvarSlet
  11. Hej Helle. Du sætter lige præcis ord på de tanker og drømme, som vi er mange der har. Jeg var heller ikke klar over, at jeg var en "havetosse" som du også er!! Det startede på samme måde for mig og jeg er helt klar over, at hvis jeg ikke var kommet ind i denne bloggerverden, så havde min have ikke set ud, som den gør nu. Jeg er blevet så inspireret og er så glad for alt det, jeg har fået lavet. Meget af det skal nok laves om, som Hanne også skriver, men det er kun en fornøjelse! Jeg glæder mig meget til at følge med i alle dine drømme og planer for din have. Det må være rigtig dejligt at have så meget plads at "boltre" sig på.

    SvarSlet
  12. Dejligt med drømme og planer, det har vi alle i store og små haverum :) Havebloggene giver én så megen inspiration og erfaringsudveksling, et fællesskab som måske ikke lige findes andre steder på samme måde. Du har en mægtig stor have, som det vil tage tid og penge at få helt "drømmeklar", men husk på at det ikke er målet alene, men selve processen og tidsfordrivet, det hårde arbejde osv. som er det interessante. Endvidere tror jeg alle haveelskere vil skrive under på hvor afstressende, afslappende og motiverende for andre ting havearbejdet i virkeligheden er.

    Keep dreaming - jeg glæder mig til at følge dig :)

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
  13. Jeg kan sagtens følge dig, da jeg har de samme drømme om en frodig og blomstrende have. Det tager tid og der skal mange planter til, men hvert år sker der lidt nyt og pludselig er man ved at være der. Men så får man nye planer og det er jo det dejlige ved haven,at der altid er noget nyt at gå i gang med. Glæder mig til at følge dig på din havevej..

    SvarSlet
  14. Hvor er det skønt, du faldt i have-flødeskålen Helle - det er vi mange, der sætter pris på :-)
    Drømmene er næsten det bedste ved at ha' en have - og med sådan en stor have, du har, er der jo plads mange og store drømme :-)
    Knus Signe

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at efterlade en kommmentar - det er også helt fint bare at kigge med :o)