Gustav dekorerede den ene halvdel med klassisk hvid glasur og mor den anden halvdel, med en lidt mere voksen mokkaglasur.
Nothing fancy - bare basic hygge
Lige hurtigt opskriften, hvis der skulle komme flere indedage og I andre får lyst til en hjemmebagt muffin. Opskriften er simpel og børnene kan sagtens være med - men da der indgår kogende vand, skal der nok lige være et par voksne øjne med i køkkenet ;o)
Chokolademuffins ca. 20 stk.
3½ dl sukker
3 dl mel
2 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
3 spsk kakao
2 æg
1½ dl kogende vand
150 g smeltet smør
1) Bland alt det tørre i en skål
2) Rør æggene i
3) Rør kogende vand i
4) Rør smeltet smør i
5) Fyld dejen i muffinforme
6) Bages i 15 min. ved 175 grader
Velbekomme og god efterårsferie til Jer alle
Uhm det ser lækkert ud, jeg har desværre ingen børn hjemme, der kan hjælpe med at bage, og jeg har ikke selv godt af dem.
SvarSletHåber de var gode og at I har nydt dem.
Hvor ser de lækre ud.
SvarSletKan kagerne fryses???
Hej Høneballehaven og Landbohaven
SvarSletNej, jeg har nu heller ikke godt at kagerne - men lidt hygge skal der altså til sådan en blæse-regnvejrsdag.
Jeg har endnu ikke forsøgt at fryse dem - vi får gerne gjort kål på dem ret hurtigt ;o) Men det skulle jeg da mene de sagtens kunne.
det ser sku' godt ud.. og velbekomme.. ;)
SvarSletGodt nok ærgerligt at man ikke har ferie :)
SvarSletHar lige opdaget din blog, jeg er lidt langsom - glæder mig til at kigge rundt :)
Hej Helle.
SvarSletTak for dine kommentarer på min blog - så fik jeg også lige øjnene op for din skønne blog. Der er efterhånden mange der deler samme passion for have-livet, så det kan være svært at følge med.
Skønne kager - bliver lidt lækkersulten en lidt grå mandag morgen ;-)
Hilsner fra Mette
De ser super lækre ud, særligt dem med karameloverflade
SvarSlet