torsdag den 18. april 2013

Sarte ser de ud

......men skindet bedrager, for Påskeklokkerne har længe været oppe af den frosne jord og de står model til både vinterens og forårets luner. Nogle rigtige seje damer, med de mest yndige hoveder, til glæde for den der er villig til at at bukke sig og hilse på :)





De er da skønne og hvert år tænker jeg at jeg må have flere forskellige Påskeklokker, indtil videre er det fortsat kun blevet til disse to - måske næste år ?


Se så også lige denne lille pelsede fyr, det er Kobjælden, som er på vej. Desværre kan jeg ikke helt tælle de 8 stk. jeg satte sidste år i "Tøsehjørnet"....... måske nogle er forsinkede eller endnu værre........ gået til i den lange vinter.






Også Anemonerne er vågnet op til dåd - så er det da i sandhed forår, ikk´.




Med ønsket om en dejlig dag, hvor der må siges at være vind i sejlene ;o)



onsdag den 17. april 2013

Blå skønheder og lovende Løjtnantshjerte

Sikke et fantastisk vejr det har været i Karlelunden idag - og så endda på en fridag fra jobbet. Så kan jeg ikke få bedre. Jeg har bogstaveligt talt været i haven fra 8-20, kun afbrudt af spise- og kaffepauser.......som så alligevel også foregik i haven.
Simpelthen skønt med skønt på.

Mine Vår-iris har været fremme et stykke tid, men jeg har endnu ikke fået vist de små blå skønheder frem. Idag kunne vejr og tid forenes og kameraet kom med i haven.


Jeg satte dem et par steder sidste forår og har været spændt på om de klarede skærene, i løbet af den lange og strenge vinter - men det må man da sige, at de har gjort til UG.


I får også lige et billede af min yndlings staude, den hvide Løjnantshjerte.


Sidste år stod de fortryllende smukt (se min header) og jeg kan se, at de i år også er i god vækst. Ser det ikke bare lovende ud?


tirsdag den 16. april 2013

Usædvanlig krokushave

De seneste dage har de glade Krokus været i fokus her i blogland - og her jeg bidrage med et indlæg.

På min vej rundt som hjemmesygeplejerske, er jeg så heldig dagligt at køre forbi en helt usædvanlig og "over the top"  krokus-have.
De sidste par uger er villahaven blevet helt oplyst af de strålende Krokus og jeg er blevet mere og mere forårsglad i maven ved synet.

Idag så jeg så have-ejeren gå ude i haven og jeg måtte standse bilen og rose hans indsats og have. En slet skjult stolthed og glæde, viste sig i øjnene på den ældre have-ejeren og han inviterede mig ind i haven og gav mig endda lov at tage et par billeder, som jeg må dele med Jer.







Jeg synes det er et helt fantastisk og usædvanligt syn med mange Krokus på et sted.
Og vil I tænke Jer, have-ejeren fortalte, at han ikke har købt én eneste Krokus. Det er løg han har fået og fundet, som andre ikke satte pris på.............og så har han ellers bare delt og delt gennem årer.

Tak til en flittig og imødekommende ny have-ven , 
som har inviteret mig til at komme på havebesøg igen en anden gang
........og det kunne jeg nok finde på :)