fredag den 17. februar 2012

Danmarks sjældne rå bor i Karlelunden

Råerne kommer tættere og tættere på huset her i den kolde tid.

Der er en "klan" på 3-4 stk., som holder til i vores skov og have og vi ser dem flere gange dagligt, både fra stuevinduerne og udendørs, hvor vi på begge "hold" nogle gange forskrækkes, over at rende på hinanden.

En af råerne er helt sort og det er noget af en sensation her i danmark - læs blot denne lille artikel fra Danmarks Jægerforbund, hvor den omtales - tænk sig, den berømte rå bor lige her i Karlelunden!
Jo jo, lidt stolt er jeg alligevel, det lader sig vist slet skjule ;o)



Foto af den sorte berømthed, lånt fra den linkede artikel

Og her mine egne billeder fra i eftermiddags - se om du kan genkende den sorte skønhed ;o)
Se forresten venligst bort fra billedkvaliteten, man har jo ikke oceaner af tid til at kimpse når de lidt frygtsomme dyr viser sig på "skud-hold".
Selvom der blev skudt mange fotos, ja så blev de desværre ikke særligt gode - men jeg har da fundet et par stykker som er tålelige.









De går og spiser græs og andet grønt i haven........og jeg frygter helt ærligt lidt for hvordan det skal gå, når jeg nu i 2012 begynder at etablere mine blomsterbede......og endnu værre hvad med urtegården? og køkkenhaven? .......til den tid.

Hmm........men smukke er de da - rådyrene og en dejlig naturoplevelse i haven.
Men jeg vil sørme også gerne have mine planter i fred - what to do???



God weekend til Jer alle

torsdag den 16. februar 2012

Titte bøh....

De sidste par dage har bydt mig, at sidde bag skærmen med en noget "urolig mave"......idag går det dog meget bedre  - ja faktisk så godt, at jeg turde våge mig lidt ud på matriklen og gå på opdagelse.

Det er jo lidt.......ej, ok - indrømmet MEGET spændende, at se hvordan det hele står til, efter det hvide vintertæppe har fortrukket sig de sidste par dage.

Jeg tog kameraet med og legede titte bøh.....hvem kan man mon finde?

Først en lille gemmeleg i skovbrynet for at finde vintergækker.




Så fint de står og knejser med nakken........det er en fryd!

_____________________________________________________________________

Erantis er nemme at lege titte bøh med - de afslører sig hurtigt og lyser op i deres ugenerte gule dragt.

 

____________________________________________________________________________

Jeg måtte også lige sige titte bøh til Påskeklokkerne.


De er i fuld vigør og frost og sne, ser ikke ud til at have gjort det store indtryk på damerne (jeg har nu heller ikke klippet deres "gamle" løv væk - endnu. Det har beskyttet dem godt sammen med en mængde bøgeblade).

Så fine så fine.........med deres bløde og sarte udseende vokser de igennem frost og sne - det er da helt fantastisk, ikk´.

___________________________________________________________________

En anden skønhed, der har leget gemmeleg med mig længe, næsten for længe.......... lod sig endelig finde idag................


Ja, det er såmænd min lille bitte spæde koloni af Dorthea-liljer, jeg taler om.
De ser måske ikke ud af meget...........men det bliver de - og det er de i mine øjne.

De er simpelthen noget af det smukkeste jeg kan tænke mig.

Sidste år måtte jeg flytte kolonien, da de stod et sted hvor det ikke længere var hensigtsmæssigt og de var dagligt i overhængende fare for at blive trådt ned.
Siden flytningen har jeg været meget spændt på om de brød sig om både flytning og den nye plads...........lettelsen var stor, da de endelig sagde titte bøh idag :o)

_______________________________________________________________________

Nu ser det måske nok meget forårsagtigt ud på dagens billeder - men tro mig, det er skam stadig vinter her i Karlelunden også.

Se bare søen - stadig frossen.
Zarabi tør endda stadig betræde den og går her og slikker sne i sig.......skøre hund - hvor længe mon det bliver ved at gå godt? ;o)




Med et inderligt ønske om snarligt forår :o)

mandag den 13. februar 2012

Blue sky

Nogle dage trænger man bare til at se sin verden fra en anden vinkel.

Idag lagde jeg nakken tilbage og lod mig svimle.

Svimle af Valnøddetræets krogede grene mod en blå himmel.



Nogle dage er en blå himmel i februar nok - lige akkurat nok.

Faktisk nok til hvad som helst :o)

søndag den 5. februar 2012

Angstprovokerende

Jeg har gjort noget helt vildt angstprovokerende.........

Jeg har beskåret min Magnolia.

Magnoliaen er 10-12 år og har efterhånden en pæn størrelse. Den stod i haven, da vi købte huset for 2½ år siden og har altid været noget skæv at se på - det har irriteret mit øje.
Vi har derfor gået rundt om den i 2½ år og diskuterret hvordan man bedst kunne rette lidt op på den, så den kom til at se lidt mere harmonisk ud.

Der skal godt nok tages lidt tilløb, før man skærer i sådan et smukt træ, for én fejltagelse er jo katastrofal!
Sådan en fejl-afskåren gren lader sig jo ikke sætte på igen.

For nogle uger siden gjorde vi det så - fattede mod og skar en ordenlig "luns" af, henved 1/3 del !!
Og det hjalp - vi slap vist godt fra det!

Tilbage på græsplænen lå en mængde grene med de fineste knopper på.
Det ville være både synd og skam at lade dem gå til spilde - så ind i stuen kom de.
Der var til mange vaser og knopperne sprang hurtigt ud i stuens brændeovnsvarme - så jeg har taget lidt forskud på forårets glæder og deler gerne med alle Jer andre som sikkert også længes efter forår ;o)





Der er forskel på billedernes nuance - øverste collage er taget i daglys - nederste collage er taget om aftenen med blitz.


Jeg kender desværre ikke navnet på Magnoliaen - men den da dejlig, ikk´:o)