tirsdag den 17. januar 2012

Tøsehjørnet i en virituel udgave

Forleden foreslog Claus Dalby i et blogindlæg, at man lavede sig en foto-collage af sit påtænkte bed, inden man plantede det til.
På den måde kunne man få en fornemmelse af sammensætningen af former og farver.

Jeg har jo et rigtigt tøsebed i støbeskeen - sådan et lidt vildt og romantisk bed til alle de tøsede blomster.
Et bed hvor jeg kan få styret min lyst til de rosa, lilla og lyserøde nuancer i et hjørne af haven, hvor drenge der ikke tåler "pigefarver" bare kan kigge væk ;o)
For nemheds skyld "døbes" de fleste områder og bede i haven og dette lille hjørne skal naturligvis kaldes "Tøsehjørnet".

Nu HAR jeg jo allerede indkøbt frø til at opstarte "Tøsehjørnet"......men selvom jeg næppe laver om på forestillingens besætning her i 11. time - og selvom farver og nuancer meget nemt kan være anderledes på fotos end i virkeligheden.
Ja, så skulle jeg da liiige afprøve forslaget med en foto-collage.




Hmmmm - kludetæppe?

Jeg synes sandelig stadig det er svært, at vide om det bliver godt.
Et virituelt bed gør det nok ikke lige for mig - jeg må altså se det IRL, som det vist nok hedder ;o)

Og er det så ikke også bare sådan, at man elsker sine blomster og bede - blot fordi de er til i ens have og hverdag og fordi man selv har skabt dem og passet med sine egne små hænder.
Lidt ligesom en mor, der synes at netop hendes børn er de kønneste, sødeste og dejligste :o)


Har du et "Dalbysk blik" for sammensætning og sidder og liiige kan se hvad der mangler eller hvad der er "no go" - så er alle menings tilkendegivelser velkommen :o)

mandag den 9. januar 2012

Pibleri i Forårshjertet

Jeg trodsede støvregnen og gik en lille tur i haven til formiddag.
Idag var jeg på udkig efter forårstegn - eller sådan blev det, åbenbart!

Først kom jeg forbi et par krukker, som jeg pakkede med Narcisser og Tulipanløg i efteråret.
Spændt flakkede øjnene over krukkernes bare jord. Hmmm, der tittede (kun) 3 små spidser op i den ene ellers ikke meget at se, endnu.
Fat mod du længselsfulde forårshjerte.

Over langs skovbrynet tittede spæde Narcisser frem bag en lille træstub. Lovende - meget lovende - faktisk så lovende at forårshjertet slog en lille kolbøttet i brystet.
Men hov -  hvad med de Dorthealiljer jeg flyttede der hen sidst på foråret sidste år? Rolig nu - vent bare og se, vi er kun i januar lille forårshjerte.

Nede langs laden står mine potter med staudefrø. Ingen livstegn! What so ever, suk.
Jeg vil så gerne at det lykkedes, det er jo min jomfrurejse - i en eller anden forstand.
I de potter bor mine håb og drømme for begyndelse på min blomsterhave. Går alt helt skævt, kender jeg en god planteskole - det er bare ikke det samme, vel?

Langs muren op mod den gamle mødning, var der anderledes succes at spore - her tittede spæde Hyancinter op til mig.
Velkommen tilbage små veninder - er Jeres forårshjerte også utålmodigt?

Omme i haven fik jeg skræmt en fasan, som har fået for vane at inspicere haven, måske fordi han ofte har held med at finde lidt frø og kerne på græsset under æbletræet, hvor småfuglene spiser fra foderhusene.
Nogen linselus, kan man nu ikke kalde ham. Kors hvor han benede afsted.
Jeg indhentede ham nede ved dammen - og det uden at falde.
Egentligt helt godt klaret i træsko og vådt græs - hvis jeg selv må sige det ;o)


Ja, du kan ikke se dammen - men du kan se fasanen.


Efter den vilde jagt, endte jeg nede i et roderi af et stenbed. Sidste år begyndte jeg at tømme det - da det selvfølgelig ikke passer fruen ,at det ligger lige der mellem Bøgen og Valnøddetræet, hvor hun vil have rund bænk om Bøgen og Pæoner og Blåregn om Valnødden - det er da indlysende, ikk´.
Nå, men i roderiet var der sørme fuldbårne Erantis af finde. Så nu vil forårshjertet slet ikke lade sig tale til fornuft.
Også en mængde andre løgtoppe hilste på mellem stenene. Hvem de er, bliver spændende at se - det kan jeg simpelthen ikke huske.
Genkender dog nogle som Hyancinter, tror jeg.




Efter en lille havevandring med løg for øje, skal jeg hilse fra Urtegården og sige, at her er der også  gang i løgene - nemlig Hvidløgene.
Jeg satte dem i novenber i min spritnye Urtegård af genbrugsmateriale (som jeg er pavestolt af - men som endnu ikke er helt færdig og "blog-præsentable" - men det bliver den i 2012).
Se hvor de gror !
Det bliver altså spændende at smage Hvidløg af egen jord.



Kærlige hilsner fra mit længselsfulde forårshjerte

søndag den 8. januar 2012

Gavmild blomsterhandler

Mens bollerne bages i ovnen til det sene søndags morgenbord. Sidder jeg og nyder den fine lyserøde Brændende Kærlighed og får lige lyst til at dele den mindst lige så fine historie, der følger med den - nu skal I bare høre om en sød og betænksom blomsterhandler......





Midt i december var min yngste søn og jeg, som så mange andre, ude at finde juletræet til stuen.
Jeg havde i forvejen set nogle fine træer ved en lokal blomsterhandler og derfor blev kurset sat mod denne og det blev også her vi fik gevinst og drog afsted med et fint lille træ under armen.

På vej ud af forretningen fanges mit blik af en vognfuld af de meget almindelige Brændende Kærlighed eller Koraltoppe, som de også kaldes. De står i en rigtig sød lyserød farve og ganske ubevidst og for mig selv, får jeg sagt: "Hvor er de dog søde".

Blomsterhandleren må have hørt det, for straks er han på pletten og siger: "Jamen så skal du da have sådan én med dig hjem".

Arh, kvik forretningsmand, tænker jeg og svarer: " Ikke lige idag men ellers tak".

Blomsterhandleren forsætter dog: "Jamen jeg mener det - du må få en med hjem af mig".

Sådan en generøs jule-gestus er da ikke til at stå for.

Jeg takkede mange gange og fik også plads til en lyserød Brændende Kærlighed i favnen, alt imens ønsker om en glædelig jul og godt nytår fløj rundt i lokalet.




I bilen på vej hjem spurgte min søn lidt eftertænksomt: "Mor, hvorfor tror du manden gav dig blomsten?"

Nu ville det jo være en flatterende tanke, at kunne svare at det måtte skyldes mit søde smil ;o)

Men som jeg forklarede min søn, så havde den gavmilde blomsterhandler fornylig overtaget blomsterforretningen efter den tidligere indehaver, som var vellidt gennem mange år og derfor var "den nye mand" nok ivrig efter at gøre en god figur overfor sine kunder, så de havde lyst til at komme igen...........og det har jeg da :o)

Glædelig søndag

fredag den 6. januar 2012

Værd at læse

Efter mit indlæg "Tryllebundet", omhandlende min nyerhvervede sportsgren, marathon i armchair gardening, var der flere, der efterspurgte en lille anmeldelse af bogen Tasha Tudors have, mhp selv at skrive den på ønskesedlen.

Til det kan jeg kun sige, skriv roligt Tasha Tudors have på ønskesedlen!
I hvert fald hvis du er til billeder fra en stor, frodig, naturlig og vild have med et overdådigt blomsterhav, græsser, Paradistræ mv. Eller hvis du vil fascineres af historien om en bemærkelsesværdig kvinde og dybt passioneret havemenneske og billedkunstner.

Bogen er skrevet om Tasha Tudor og hendes lange liv i og med sin enestående have, måned for måned - året rundt, af en af hendes bekendte, gartneren Tovah Martin.

Bogen er rigt illustreret af stemningsfulde fotografier fra hendes kæmpe store fuldstændigt eventyrlige have, samt af illustrationer lavet Tasha Tudor selv, med blik for skønhed og dygtige og kærlige hænder.

Vi får mange små anekdoter serveret i løbet af bogen og beskrivelserne af Tasha Tudors liv på den idylliske gård og have, har ledt mig afsted på bare fødder gennem græsstier omgivet af blomsterflor og summende insekter.......salig i min sjæl og drømmede i mit blik.
Ikke så dårligt i en våd og blæsende januarmåned.

Jeg vil ikke vise billeder fra bogen aht div. copyrights - men bogens omslag stemmer godt overens med hvad der er i vente.



God læselyst